Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
udføres, var ret simple, ved Skaanefiskerierne foregik alt efter en nu allerede
gammel og velkendt praksis, forholdene ovre paa det lybske fed var ganske hjem-
lige; at rejsen aar for aar gentoges, maatte snart give den unge handelsmedhjælper
en ikke ringe rutine. Af regnskabsbogen kan med sikkerhed ses, at Bertold har
gjort rejsen til Skaane hvert aar i aarene 1351—53 og 1357—58; formodentlig
ogsaa i 1350’, Af den maade, hvorpaa Johan Wittenborg udstyrer ham til disse
rejser, ser man klart deres dobbelte formaal: indkøbet og nedsaltningen af silden
og salget af medførte varer paa Skaanemarkedet. Som regel medgives der saaledes
Bertold tønder og salt; en enkelt gang faar han ikke mindre end 17 last tønder
med, i 1358 salt for omtrent et beløb af 20 $. Om dette salt bemærker Johan ud-
trykkeligt: dar he mi mede harinch solten scal, og det er jo ogsaa efter de faktiske
forhold klart, at disse varer medgaves ikke til forhandling, men netop til brug;
benyttedes ikke alle tønderne eller alt saltet, fik det undertiden lov at staa aaret
over i Skaane til næste fiskesæson”. Des interessantere er det, at Johan i begge
de her nævnte tilfælde betegner disse varer som Bertold medgivne ,to sendeve”.
Men desuden faar han ogsaa med to sendeve varer, som han skal sælge paa mar-
kedet; det er mest krydderier: peber, muskat og særlig store kvantiteter ingefær;
dertil linnede og flamske tøjer; en enkelt gang faar han ogsaa penge med til indkøb
af smør”, Penge faar han naturligvis ogsaa med til at købe silden for, og ved
hjemkomsten finder der da regelmæssig en afregning sted
Skaanerejsen var Bertold Wittenborgs faste hverv; men desuden er han et
par gange bleven sendt til Brugge for at indkøbe udenlandske tøjer og krydderier.
Ved disse lejligheder medgives der ham som regel to sendeve penge i flandersk
mønt; en enkelt gang skal han selv først købe flandersk mønt i Hamburg, en
anden gang sendes der, efter at han er rejst, flere flanderske penge til ham"; ved
hans sidste rejse til Flandern 1357 køber Johan Wittenborg derimod anvisninger,
betalbare til ham i Brugge, hos lybske købmænd. Der er ingen grund til deri, at
der til disse rejser medgives ham penge i stedet for varer, at se et senere udvik-
lingstrin"; det var kun en naturlig følge af den lvbske købmands stilling i det
nordeuropæiske handelsliv. Liubeck og dets opland havde af sig selv ikke varer,
hvormed det kunde købe paa de store varemarkeder i øst og vest; selv silden
svnes endnu paa dette tidspunkt slet ingen rolle at spille som eksportartikel; man
maa antage, at al den sild, Johan W’ittenborg lod salte i Skaane, afsattes i Liibeck
selv eller maaske i tvske bver i indlandet, ikke een tønde af den ses at være
sendt til Flandern eller Østersølandene. Hvad den Ivbske købmand vilde købe dær,
maatte han købe for rede penge; og ganske som W’iittenborg stedse sender flan-
derske mønter eller anvisninger til Brugge, ganske saaledes sender han næsten
altid sølv til Østersølandene. Det var disse og Flandern, der kunde bytte vare mod
vare % Luibeck var kun en mellemhandelsplads, og først naar den lybske købmand
paa et af disse markeder for rede penge havde købt en vare, kunde han ved at
føre den til det andet bvtte vare mod vare.
Jeg antager, som jeg senere nøjere skal redegøre for, at Bertold indtil aaret
13538 er vedbleven at staa i tjenesteforhold til Johan Wittenborg, er vedbleven at
være Johans knægt”. Ser man foreløbig bort fra en undersøgelse af dette tjeneste-
forholds natur, er det mest iøjnefaldende træk ved hans stilling i disse aar, at han
i hele denne tid, ved siden af at han rejser og udfører forretninger for sin prin-
cipal, tillige driver forretning for egen regning og i forbindelse dermed i societet
med sin principal. Det er ikke mindst denne side af hans virksomhed, der afføder
Johan Wittenborgs indførsler om ham i regnskabsbogen. Straks de første indførsler
drejer sig om sovietetsforbindelser mellem de to; Johan indfører, at han og Bertold
hver har indskudt 5’: & i et .kumpenighe”, dertil har han yderligere anbragt
4": A som et rentefrit laan i dette societet, hvis hele driftskapital altsaa blev paa
2 Mellao IEL GI, 73. T32 DAR. DTN OL 248. SN 1727350 7)
z Maaa TIL 23 2Y8, 347.
Molao TIL 781 O2YN,
FF eee wø
md
P-
,.
s
”
-
na
få
RO. ea, vet ogsaa RR
Molua HL Q2384 3.
ER Lbersenælgtr Andtov OR OR 22, GR, IN, 61
” Qarsas Ner kat man le ce: af denne grand, ag råke fordi man i Riga paa overgangen fra 13. til
18 a3’n% staar på et tån2erve udvkingstrn, megg’ves der herfra stedse varer, ikke penge; Levin 9—41
(efter Rigas gæidshagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
