Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre faktorier. 105
ning, der bevaredes i løbet af det 17. aarh., og som jo falder ganske
i traad med de andre engelske kompagniers sammendragning af deres
handel til en enkelt eller nogle faa ,,mart towns".
I spidsen for faktorerne stod i Smyrna og Aleppo konsuler, i Constantinopel
gesandten, der tillige var konsulernes overordnede, saa at f. e. disses domme kunde
appelleres til ham. Disse udnævntes og lønnedes af kompagniet, der ogsaa havde
at betale lønninger til det nødvendige underordnede personale: sekretæren (cancel-
lier), to eller tre dragomen d. v. s. officielle tolke, der tillige skulde tjene som
mæglere og derfor oppebar mæglerprovision, et par janitsjarer (politibetjente), endelig
ogsaa, i det mindste i Constantinopel; en præst. Lidt senere Åk gesandt og konsul
ved sin side en kasserer (treasurer), der havde at oppebære faktoriets indtægter,
afholde udgifter og aflægge regnskab til kompagniet hvert halve aar; denne kasserer
valgtes paa to aar blandt de ældre faktorer. Til bestridelse af de betydelige ud-
gifter, som foraarsagedes ved hele denne organisation og ved gaver og bestikkelser
til de tyrkiske myndigheder, havde kompagniet sin ret til at hæve afgift (imposition)
af alle ind- og udgaaende varer i England og konsulatsafgift (consulage) af alle ind-
og udgaaende varer i Tyrkiet. Disse opkrævedes paa den maade, at der for hver
vare fastsattes en vis gennemsnitsværdi; en enkelt afgift i England var 17/0, en
enkelt konsulatsafgift 2 "/o af denne fastsatte værdi. Listerne over varerne og deres
antagne værdi maatte naturligvis fra tid til anden forandres efter variationer i vare-
arterne og deres pris; hyppigst kunde kompagniet ikke nøjes med enkelte afgifter,
men maatte kræve dobbelte eller tredobbelte afgifter (1, 2, 3/0) eller dobbelt kon-
sulatsafgift (47/0). Hvis indtægterne heraf ikke slog til, eller hvis særlige om-
stændigheder anbefalede en anden fremgangsmaade, gik man over til at paalægge
alle varer ved importen i Tyrkiet en ekstraskat (leviation), der i sin enkelte form
var Yz daler pr. stk. klæde og 1%/o af alle andre varer, men som naturligvis ogsaa
kunde fordobles eller tredobles (1 daler pr. klæde og 2170, 1/2 daler pr. klæde og
30 etc.). Var endelig kompagniets gæld vokset meget — og det hændte ikke
sjeldent — eller stødte der ekstraordinære udgifter til, som f. e. en national avania",
optog kompagniet laan hos sine medlemmer, enten et frit laan eller et tvangslaan,
der rettede sig efter værdien af medlemmers og faktorers ejendom eller af de varer,
de indførte. Betalingen mellem faktorierne indbyrdes eller mellem dem og kom-
pagniet i England fandt sted ved veksler. — Men det maa erindres, at kompagniets
ret til at hæve disse afgifter kun gjaldt England og ,dets privilegier” d. v. s. det
venetianske og tyrkiske landomraade; da det snart blev almindeligt ikke at lade
skibene gaa direkte fra England til Tyrkiet, men at lade dem anløbe italienske
havne, opstod der derved muligheder for svig, som gjorde den i forvejen ret vanske-
lige kontrol end vanskeligere.
En kontrol var nødvendig, dels for at sikre kompagniet dets af-
gifter, dels for at hindre, at ikke-medlemmer (interlopers) drev handel,
enten med egne skibe eller paa medlemmers private skibe, eller paa
kompagniskibene, hvor deres varer kunde komme med ved at blive ind-
ladede, efter at medlemmerne havde ladet deres varer, eller ved at et
medlem lod dem indlade i sit navn (hvilket kaldtes to coulour an
unfreemans goods); en form, der gjorde det meget vanskeligt at opdage
svigen, og som derfor ogsaa straffedes meget haardt.
Kontrollen udøvedes paa den maade, at hvert medlem, der ønskede at sende
varer paa privat skib eller kompagniskib til Levanten, skulde indgive til kompag-
niets reder en skriftlig faktura derover, faa den indført i kompagniets bøger og
modtage den igen forsynet med kompagniets segl. Toldkontoret havde ordre til
kun at indføre og modtage told af varer for Levanten, der ledsagedes af en saadan
forseglet faktura, og i selve chartet havde kompagniet forbeholdt sig ret til til enhver
tid at forlange denne ordre indskærpet og overholdt. Kompagniets reder sendte
1 Cf. ovfr. 98 anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
