Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
saa med skibene eller — senere — pr. post lister over de saaledes indladede varer
til kassererne i faktorierne, der havde at hæve konsulatsafgiften deraf; fandtes der
flere varer ombord, skulde der af disse tages den for ikke-medlemmers varer fast-
satte bøde af 20"/0. Paa samme maade sendte kassererne eller marinefaktoren i
Scanderoon lister over det dær indladede gods til kompagniets reder, og atter her var
toldkontoret pligtigt til ikke at indføre gods, før det var blevet konfereret med disse
lister. Men naturligvis kunde dette ikke altid strengt overholdes uden for stor
tvang paa medlemmernes handlefrihed, og nogle almindelige regler, som kompagniet
vedtog i 1615, bestemmer da ogsaa, at hvis et medlem lod sit gods indføre af
rederen og senere forandrede fakturaen i toldkontoret eller gjorde tilføjelser til den
uden at sørge for, at hans indførsel i kompagniets bog blev paa samme maade for-
andret inden ti dage efter, skulde der af saadant urigtigt indført gods svares tre-
dobbelt afgift. Allerede her tages der ogsaa hensyn til en mulig omladning i en
havn udenfor ,privilegierne", idet det bestemtes, at hvis et medlem lod indføre gods
og angav som bestemmelsessted en plads i det vestlige Middelhav (,the straits”" i
modsætning til ,the bottom", den syriske bugt), saa at der ingen afgift betaltes
deraf, men senere lod det føre derfra til en plads, hvor kompagniet var privilegeret,
skulde der betales dobbelte afgifter af alt gods, der dær blev solgt, undtagen hvis
han inden seks maaneder gav rederen nøjagtig liste over det solgte gods, saa skulde
der kun betales den afgift, som almindeligt erlagdes paa indførselstiden. Disse
undtagelsesregler udvikledes senere mere.
70. Kompagniet som helhed foretrak alle dage den direkte fart fra
England til Levanten og kun langsomt indrømmede det italienske mellem-
stationer en plads i sit system. Da det saaledes i 1614 udsendte to
skibe, hvoraf kun det ene skulde fragtes baade ud og hjem, lød certe-
partierne paa, at de to skibe skulde gaa sammen til Scio, derfra skulde
det ene gaa til Constantinopel, det andet til Scanderoon, hvor det skulde
blive i 20 dage, saa til Constantinopel (30 Dage), saa tilbage til Scan-
deroon, hvor det skulde blive i 50 dage for at indtage ladning, og saa
hjem. Senere i tiden blev det almindeligt, at kompagniskibene deltes i
to partier, hvoraf det ene gik til Scanderoon, det andet til Smyrna og
Constantinopel. Tanken om at knytte handelsforbindelser ogsaa med
Italien dukkede dog snart op hos enkelte af kompagniets medlemmer,
der paa Italiens vestkyst søgte erstatning for opgivelsen af handelen til
Venezia. Grunden hertil var ikke blot, at der i Italien var et salg for
engelske varer, og at særlig den engelske klædeindustri med held kunde
tage kampen op med den florentinske, men ogsaa, at der i Italien kunde
købes silketraad, og at de italienske byer i det hele taget ved den for-
bindelse, de stadig vedligeholdt med Levanten, altid havde forraad af
Levantvarer til salg; det var af betydning for de engelske importører,
særlig naar kompagniet afbrød eller vanskeliggjorde den direkte handel
paa Levanten. Det samme gjaldt ogsaa Marseille, hvortil de engelske
købmænd ogsaa fra tid til anden søgte”. Derfor finder man tidligt
lejlighedsvise forbindelser med Neapel eller Messina, men særlig med
Livorno. Allerede i 1613 ansøgte en mand om at blive kompagniets
konsul dær, men dette kunde da endnu svare, at da det ikke havde
synderlig handel til den plads, fandt det det bedst at lade alt bero ved
det gamle. Saa tidligt som 1615 lod dog kompagniet selv et af sine
skibe anløbe Livorno, og baade i 1616 og 1618 modtog det tilbud fra
medlemmer om at lade skibe, de vilde sende til Livorno, gaa videre til
1 1626 stilles der forslag om at ansætte en konsul i Marseille. R. O. 148, 155!,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
