Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
„Sant ej ditt tira ner till pobelns sorl i dalen,
fran himlen stammar du, ej fran den laga jord,
och, dof for hopens strik i soder och i nord.
Ml obekymrad fram de hoga idealen,
allt fom dig Guden Icirt, i marmor eller ord!"
„Nen bedste Hr. Hall," afbrpd jeg ham; „jeg bliver
gal over dette her! Oplys mig dog om, hvad alt dette
vil sige! Man applauderer de mest prosaiske Ord af Ver
den, og som ikke engang en Almlof skulde kunne
noget af. Sig mig oprigtigt, som en Ven, som en Fa
der: Er jeg Formaalet for en afskyelig Intrige, eller er
det Hele maaste et Værk ns nogle ubetccntsomme Venner,
som —"
„Unge Mand!" afbrud Hall, ligefaa pathetist som fpr,
men med Nedladenhed; „De mærker da Ingenting, De
ser Ingenting? Men det er sandt, af alle Ting ser Aiet
mindst."
„De lægger mig paa Pinebcenken! Tal ud i Himlens
Navn !"
„Hvad sagde De, da De kom ind paa Scenen?"
„Hvad jeg sagde? Det jeg skulde sige!"
„Og hvad var det. De skulde sige?"
„Det jeg sagde. „Hestene ere sadlede", det staar jo
i den velsignede Rolle."
„Men det var netop det, De ikte sagde!"
„Er De gal, Mand? Hvad sagde jeg da?"
„Hvad De sagde? Isteoetfor at sige „Hestene ere sad
lede", sagde De „Sadlerne ere heftede", og det med en
RM, saa stærk, at den kunde have revet ned Lysekronen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
