Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Gutten for opp og så sig om, og da smatt
en grøn stakk bort mellem buskerne. Han efter.
Nu blev det et jag gennem all skog. Så rapp på
foten som den huldren var, kunne intet menneske
vere; han kastede stål over henne gang efter gang,
hun løp like godt, Men snart begynte hun at
blive trætt, det så gutten på fotlaget; men han
så også på all hennes skapnad, at det var huldren
selv og ingen ånnen: „nu skal du sakte blive min",
tenkte gutten og kastede sig med en gang så hårdt
inn på henne, at både han og huldren trillede lange
bakker nedover, før det tok stans. Da lo
huldren, så gutten syntes det sang i bergene, han tok
henne på fang, og så fager var hun, at han aldrig
i sine levedager havde sett slikt; hun var akkurat
som han tenkte konen skulde vere. „Å - nej,
hvem er du, som er så fager," spurte gutten,
han klappede henne, og hun var så varm i
kin-nerne. „Jeg er konen din", sagde hun." —
Genterne lo og gjorde narr av gutten. Men
gudfar spurte Arne, om han havde hørt vel efter.
— „Nej nu skal jeg fortelle noget", sagde en
li-ten en med et litet rundt ansigt, som havde sådan
liten nese.
„Der var en liten gut, som vilde så gerne frie
til en liten gente; voksne var de begge to; men
de var så små av sig. Og den gutten kunne slett
ikke komme sig til at frie. Han holdt sig hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
