Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
gerne drage sig et si;ridt nærmere, men fuglen
kunne have rede under busken og det torde han
ikke trede på. Han så da frem mellem bladene
eftersom de fløj tilside eller stakk sig sammen.
Solen falt like på henne, hun sat i.en sort livkjole
uten ermer, havde en halmhat på hovedet, som
tilhørte en gut, den sat løst og til den ene side.
I fanget havde hun en bok liggende, men ovenpå
den en hel del markblomster; hennes højre hånd
famlede innimellem dem som i tanker, den venstre
var lenet på kneet, og i den lå hennes hoved. Hun
så utefter der, hvor fuglen var fløjen, og det var
uvisst, om hun havde gråtet.
Noget vakkrere havde Arne i sine levedager
hværken sett eller drømt; solen lagde også alt sitt
gull både på henne og pletten, og sangen drev om
henne, skønt den lengst var sungen, så han
tenkte, drog ånde, ja hjærtet slog i takten av den.
Det blev ham så underligt, at den sang, som
bar all hans lengsel, havde han glemt, men hun
funnet. —
En gulbrun kveks fløj i kredse om henne
mange mange ganger, tilsidst fikk hun øje på den
og skræmte den med en blomsterstilk, som hun
stakk opp så ofte den kom foran. Så tok hun
boken og åpnede den, men lukkede den snart og
sat som før, medens hun gav sig til at nynne.
Det var "treet stod ferdigt med blad og knopp"
— han kunne høre det, skønt hun ikke hugsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
