Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hil- og Jubelraab paa hans Læber. Og hvad tænkte
dengang Barnet paa? Paa at det under en Bøde
af fem Thaler var forbudt at ride igjennem Alléen.
Og se! Kejseren med sit Følge red midt igjennem
Alléen — de gysende Træer bøjede sig frem, hvor
han kom forbi ...
Heine gjælder som politisk Digter for revolutionær,
og han var det. Men hans politiske Lidenskab
er udelukkende rettet mod middelalderlige
Tilstande og middelalderlig Tro. Han er for Alvor
antiklerikal, men ikke for Alvor demokratisk
begejstret. Hans største politiske Digt Tyskland, et
Vinteræventyr giver det fyldigste Vidnesbyrd derom.
Virkelig Lidenskab findes her kun hvor Digterens
usynlige Ledsager, Liktoren med den frygtelige
Øxe, i Kölner Dôm sønderslaar Skeletterne af de
hellige tre Konger, «Overtroens stakkels Skeletter».
Men i dette store Poem — Heines vægtigste Værk —
har man renest udtrykt de politiske Stemninger og
Tanker, som fyldte ham, det i tysk Poesi nye
Element af det krigerisk Udfordrende og i Nærkamp
Stridende. Det fandtes ikke hos Goethe. Han var
vel tilsidst gjennemtrængt af «Datidens fuldstændige
Værdiløshed», men han frygtede, at en Omstyrten af
Autoriteterne vilde gjøre Alting værre. End ikke
hos Schiller havde der kunnet findes noget direkte
Forhold til Samtidens Politik. Hans Pathos fik sit
Afløb i Frihedsdramer. Men hos Heine findes fra
1830 af altid dette direkte Forhold. Han havde sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
