Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde lidet med at danse den kvæld; hun blev siddende og høre
på spillet, og synes det hende rart, at ikke ogsaa andre havde
bedre hug til det. Men da det led på, rejste spillemanden sig
op og vilde danse. Han gik lige bort til Margit Kampen med
én gang. Hun vidste næsten ikke af det; men hun dansede
med Nils Skrædder!
Snart blev det varmere i veiret, og man dansede ikke mere.
Den vår tog Margit sig slig af et lidet lam, som var blevet
sygt for dem, at moderen næsten syntes, det var formeget.
"Det er da bare et lam," sagde moderen. "Ja, men det er
sygt," sagde Margit.
Det var længe siden, hun havde været i kirke; hun undte
moderen bedre at gå, sagde hun, og nogen maatte være hjemme.
En søndag ud på sommeren, det var så vakkert i veiret, at
høet gjerne kunde stå det døgn over, sagde moderen, at nu
turde de vist gaa begge to. Margit kunde ikke svare stort til
det og klædte sig på; men da de var komne så langt, at de
kunde høre kirkeklokkerne, skar hun i at gråte. Moderen blev
ligbleg; de gik videre, moderen foran, hun efter, hørte prækenen,
sang salmerne til den sidste, hørte bønnen med og lod det ringe
ud, før de gik. Men da de atter var komne hjem i stuen, tog
moderen hende mellem begge sine hænder og sagde: "Gjem
ingen ting bort for mig, barnet mit!"
Der kom atter en vinter; da dansede ikke Margit. Men
Nils Skrædder spillede, drak mere end før og svang altid tilslut
den vakreste jenten i laget. Den gang fortaltes der for et vist
ord, at han kunde få, hvilken han vilde af bygdens gildeste
gårdmandsjenter; somme lagde til, at Eli Bøen selv havde friet
for sin datter Birgit, der var syg af kjærlighed til ham.
Men netop på den tid var det, at der blev båret et barn
over dåben for husmandsjenten på Kampen; det fik navnet
Arne, men Nils Skrædder lagdes ud som far.
Samme dags kvæld var Nils i et stort bryllup; der drak
han sig fuld. Han vilde ikke spille, men dansede bestandig og
tålte neppe nogen anden på gulv. Men da han kom bort til
Birgit Bøen og bød hende op, vægrede hun sig. Han lo kort,
vendte sig på hælen og trev fat i den første og beste. Hun
holdt imod. Han så ned; det var en liden sort en, som havde
siddet og nidstirret på ham og var nu ganske bleg. Han bøjede
sig let over hende og hviskede: "Danser du ikke med mig,
Karen?" Hun svarede ikke. Han spurte en gang til. Da
svarede hun hviskende, som han spurte: "Den dansen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
