- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
11

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han, fordi han intet fik. Langt om længe blev han utålmodig
og vovede igjen: "Skal vi gå?" Nils så endnu som efter
brudefølget, tog sig nu sammen og gik; Arne efter. Han lagde
en pil på buen, skjød af og løb. "Træd ikke ned engen,"
sagde Nils kort. Gutten lod pilen ligge og kom igjen. En
stund efter havde han glemt det, og medens faderen engang
stod stille, lagde han sig ned og stupte haukråke. "Læg ikke
ned engen, siger jeg;" han blev taget og løftet efter den ene
arm, som vilde den af led. Siden gik han noget stille
bagefter.

I døren ventede Margit dem; hun kom netop fra fjøset,
hvor hun nok havde havt strængt arbejde; ti hendes hår var
pjusket, linnedet urent, og klæderne ligeså; men hun stod i
døren og smilede: "Et par af kjørene har slidt sig og gjort
ugang; nu er de atter bundne." - "Du måtte dog fli dig lidt
på en søndag," sagde Nils, idet han gik forbi ind i stuen. "Ja,
nu er det råd til at fli sig, når arbejdet er endt," sagde Margit
og gik efter. Hun begyndte straks og sang, mens hun stellede
sig. Nu sang Margit godt; men somme tider var hun lidt tyk
i mælet. "Hold op med det gnål," sagde Nils; han havde
kastet sig bagover i sengen. Margit holdt op. Da kom gutten
stormende ind: "Her er kommen en stor, sort hund tilgårds,
styg i synet -!" - "Hold mund, gut!" sagde Nils i sengen
og tog den ene fod ud for at trampe med den; "fanden til
uvejr, der står af den gutten støt," mumlede han hen efter og
drog foden op igjen. Moderen truede til gutten. "Du ser da
vel, at far ikke er i godlaget," mente hun. "Vil du ikke ha
lidt stærk kaffe med sirup i?" sagde hun; hun vilde gjøre ham
god igjen. Dette var en drik, som bestemoren havde likt og
de andre med hende. Nils likte den slet ikke, men havde dog
drukket den, fordi de andre gjorde det. "Vil du ikke ha lidt
stærk kaffe med sirup i?" gjentog Margit; ti han havde ikke
svaret første gang. Nils rejste sig på begge albuer og skreg:
"Tror du, jeg vil tylle i mig det søleri?" - Margit blev rent
forundret, tog gutten med sig og gik.

De havde adskilligt at stelle med ude og kom ikke ind før
med kvældsmaden. Da var Nils borte. Arne blev sendt ud
på marken for at rope ham ind, men fandt ham ingensteds.
De ventede, til maden næsten blev kold, spiste så, og endnu
var ikke Nils kommen. Margit blev urolig, sendte gutten
tilsengs og satte sig for at vente. Lidt efter midnat kom Nils.
"Kjære, hvor har du været?" spurgte hun. "Det skiller dig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free