Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYNNØVE SOLBAKKEN
høre på, så skal jeg fortælle dig noget om far," sagde hun. -
"Fortæl," sagde han. - "Jo; den første kvælden doktoren
havde været her, kom far væk, og ingen vidste, hvor han var.
Men da havde han været over i bryllupsgården, og der var alt
folk blevet ilde ved, da han kom. Han havde sat sig ned blandt
dem og drukket, og brudgommen har fortalt, at han trodde,
han kom halvt på en kant. Da først begyndte han at spørge
efter slagsmålet og fik nøjagtig besked om, hvorledes det var
gået til; Knud kom til; far vilde, han skulde fortælle, og gik
ud påfgården, til stedet, hvor I havde dragedes. Alt folk fulgte.
Knud, fortalte da om, hvorledes du havde faret med ham, efter
at du havde lamslåt hans hånd; men da Knud ikke vilde
fortælle mere, rejste far sig og spurte, om det var.således, det
siden gik til, - og i det samme tog han Knud over bringen,
lettede ham og lagde ham ned på den stenhelle, som endnu
bar blod efter dig. Han holdt ham ned med sin venstre hånd
og trak sin kniv op med den højre; Knud skiftede farve, og
alle gjæster taug. Da var der folk, som så far gråte, men han
gjorde ikke Knud noget. Knud selv rørte sig ikke. Far rejste
så Knud op igjen, men lagde ham en stund atter ned; "det er
tungt at slippe dig," sagde han og stod og stirrede på ham,
mens han holdt ham.
To gamle koner gik forbi, og af dem sagde den ene: "Husk
nu vel på børnene dine, du Sæmund Granliden!" De fortæller,
at far straks slap Knud, og at han en stund efter var borte af
gården; men Knud drog sig husimellem væk fra brylluppet og
kom ikke did mere."
Neppe var Ingrid færdig med denne fortælling, før døren
åbnedes, en så ind, og det var faderen. Hun gik straks ud, og
Sæmund kom ind. Hvad de to talte om, fik ingen vide;
moderen, som stod op efter døren for at lye, trodde dog engang
at ha fanget, at de talte om, hvor vidt han kunde få helsen
sin igjen eller ej. Men hun var ikke viss på det, vilde heller
ikke gå ind, så længe Sæmund var der. Da Sæmund kom ud,
var han meget blid og lidt rød i øjnene. "Vi beholder ham
nok," sagde han i forbigående til Ingebjørg; "men vorherre ved,
om han mere får helsen sin igjen." Ingebjørg begyndte at gråte
og fulgte manden ud; på staburstrappen satte de sig ved siden
af hverandre, og mangt blev nu talt mellem de to.
Men da Ingrid sagte kom ind igjen til Thorbjørn, lå han
med en liden seddel i den ene hånd og sagde roligt og
langsomt: "Den får du levere Synnøve, næste gang du træffer
10 - Bjørnson: Fortællinger. r^
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
