Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sidedalen, han var endnu med, og han førte dem atter tilbage.
Hele Høgstad var oplyst, da de kom hjem; bygdens bedste
mænd var indbudt for at deltage i et dundrende lag for
kommissionen; det varede til næste morgen. Men intet nyttede; ti
jo nærmere man kom det endelige udfald, desto klarere viste
det sig, at jærnbanen ikke uden stor bekostning kunde gå her.
Indkjørselen var trang, nemlig gjennem en fjældkløft, og i det
samme man svingede ind i bygden, svingede også den svære
elv således til, at enten måtte jærnbanen gjøre det samme
tværsving langs fjældet, som vejen nu gjorde, og derved komme
meget for højt og gå to gange over elven, — eller også måtte
den gå lige frem, og da over den gamle, nu nedlagte kirkegård!
Men det var ikke længe siden, at kirken var flyttet og de siste
lig nedlagte på kirkegården.
Stod det bare til den stump gamle kirkegård, tænkte Lars,
om den store velsignelse skulde ind i bygden eller ej, da måtte
han sætte sit navn og sin arbejdskraft på at få denne hindring
af vejen! Han foretog straks en rejse til præst og provst,
videre til stiftsdirektionen og departementet; han talte og
forhandlede, han havde skaffet sig alle mulige oplysninger om de
uhyre fordele på den ene side, om bygdens stemning på den
anden og opnåede virkelig at få alle parter med. Det blev lovet
ham, at ved omflytning af en del lig ned til den nye kirkegård
måtte hindringen ansees fjærnet, og kongelig bestemmelse
opnaaes for at kirkegården kunde tages til jærnbanelinje. Det
sagdes ham, at han blot behøvede at sætte sagen i gang i
formandskabet.
Bygden var kommen i samme bevægelse som han selv; ti
den spekulationens ånd, som i mange år havde været bygdens
eneste, blev som ellevild af jubel. Der taltes ikke om, der
tænktes ikke på andet end Lars’s rejse og dens mulige udfald.
Da han kom igjen med de ypperligste udsagn, gjorde man stor
stas for ham; der blev sunget viser til hans pris; ja, om i de
dage de største gårde havde ramlet overende, den ene efter den
anden, så havde intet menneske lagt mærke dertil;
spekulationsfeberen var afløst af jærnbanefeberen!
Formandskabet forsamlede sig; underdanigst andragende blev
forelagt om, at den gamle kirkegård måtte udlægges til
jærnbanelinje. Det blev enstemmig vedtaget, ja, der var på tale at
votere Lars en taksigelse og en kaffekande i form af et
lokomotiv. Men man mente, at det var best at vente, til det hele
var fuldbragt. Sagen kom tilbage fra stiftsdirektionen, som vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
