Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begavet kammerat. Han var ellers ikke altid god imod mig;
jeg bærer endnu et ar over det højre øje efter hans hov; men
lige tro fulgte jeg med hoppen og føllet, sov med dem på
marken og trillede mig imellem hoppens ben, når de spiste.
Men engang havde jeg fulgt for langt. Dagen havde været
varm, jeg var sovnet ind i en åbenstående skoglåve, hvor vi
vel alle havde søgt skygge; hoppen og føllet var gåt videre,
men jeg var blevet liggende. Det var sent på dag, da de, som
havde ropt og søgt forgjæves, kom hjem med den tidende, at
jeg ikke var at finde. Man tænke sig mine forældres skræk,
- alle ud at søge, mark og skog blev gjennemropt, bækkene,
styrtningerne undersøgt, - indtil endelig en hører et barn
gråte inde i laven og opdager mig siddende i høet. Jeg var
så forskræmt, at jeg længe ikke kunde tale; ti et stort dyr
havde stat og set på mig med ildøjne. Om jeg havde drømt
eller oplevet det, er ikke godt at sige, - men vist er det,
at jeg endnu for nogle år siden vågnede ved at se dette dyr
stå over mig.
Blakken og jeg fik snart kammerater: først en liden hund,
som lærte mig at stjæle sukker, så en kat, som en dag uventet
optrådte i kjøkkenet. Jeg havde aldrig før set en kat; ligbleg
styrtede jeg ind og skreg, at en stor mus kom op af kjælderen!
Næste forår blev vi endnu flere; ti da kom en liden gris til,
- og så ofte som Blakken fulgte med moderen på arbejde,
blev det hunden, katten, grisen og jeg, som holdt ihob. Vi
forslog tiden nokså godt, især med at sove sammen. Jeg gav
jo disse kammerater alt det, jeg selv syntes om; således bar
jeg en sølvske ud til grisen, for at den skulde spise penere;
den forsøgte også - d. v. s. at. spise sølvskeen. Når jeg
skulde følge mine forældre ned til folk i dalen, fulgte hunden,
katten og grisen med. De to første kom i færgen, som skulde
føre over elven, grisen gryntede lidt og svømmede så efter. Vi
blev da trakterede hver på sin vis, og om kvælden drog vi
hjem igjen i samme optog.
Men snart skulde jeg miste disse kammerater og blot
beholde Blakken; ti min far fik Næssets kald i Romsdal. Det
var en forunderlig dag, da vi drog afsted, vi barn og en
barnepige i et lidet hus, som var sat på en langslæde, så hverken
vind eller sne kunde nå os, og min far og mor foran i en
bredslæde, og alle de omkring os, som atter og atter vilde sige
os farvel. Jeg kan ikke sige, at jeg var synderlig sørgmodig;
ti jeg var bare seks år gammel, og jeg vidste, at der var kjøbt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
