Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN GLAD GUT.
FØRSTE KAPITEL.
Øyvind hed han og gråt, da han blev født. Men alt da han
sad opreist på moderens fang, lo han, og når de tændte
lys på om kvælden, lo han, så det sang, men gråt, da han
ikke fik komme bort til det. "Af den gutten må der bli noget
rart," sagde moderen.
Der, hvor han blev født,, hang det bare berg udover, men
det var ikke højt; furu og birk så ned, hæggen strødde
blomster på taget. Men oppe på taget gik en liden buk, som Øyvind
åtte; den skulde gå der for ikke at tulle sig væk, og Øyvind
bar løv og græs op til den. En vakker dag hoppede bukken
over og bort i berget; den gik ende op og kom did, den aldrig
havde været før. Øyvind så ikke bukken, da han kom ud
efter non, og tænkte straks på ræven. Han blev hed over
hele kroppen, så sig om og lyede: "Kille-kille-kille-killebukken!"
- "Bæ-æ-æ-æ!" så’ bukken oppe på bergkanten, lagde hodet
på skakke og så ned.
Men ved siden af bukken lå en liden jente på knæ. "Er
det din, den bukken?" spurte hun. Øyvind stod med åben
mund og øjne, stak begge hænder i den kjolebuksen, han bar.
"Hvem er du?" spurte han. - "Jeg er Marit, mor sin unge,
felen til far, huldra i huset, datterdatter til Ola Nordistuen på
Hejdegårdene, fire år til høsten to dage efter frostnætterne,
jeg!" - "Er du det, du!" så’ han og drog pusten, for han
havde ikke turdet slippe den, så længe hun talte,
230 ^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
