Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Solen skinner vakkert om kvælden,
katten ligger doven ud på hellen.
"To små mus,
fløde af et krus,
fire stykker fisk
stjal jeg bag en disk
og er så god og mæt
og er så doven og træt,"
siger katten.
Men hanen med alle hønsene kom. "Hvad siger hanen?"
spurte Øyvind og slog hænderne sammen. Moderen sang:
Kyllinghønen vingerne sænker,
hanen står på ét ben og tænker.
"Den grå gås
styrer høj nok kås;
men se til, orn den kan
nå en hane i forstand!
Ind, ind, høner, under tag,
solen kan gjærne få lov for idag",
siger hanen.
Men to små fugle sad og sang oppe på mønen: "Hvad siger
fuglene?" spurte Øyvind og lo.
"Herre gud, det er godt at leve
for den, som slipper at stræve",
siger fuglene.
Og han fik høre, hvad altsammen sagde, lige ned til myren,
som krøb gjennem mosen, og ormen, som pikkede i barken.
Samme sommer begyndte moderen at lære ham at læse.
Bøgerne havde han ejet længe og tænkt meget på, hvorledes
det skulde gå til, når også de begyndte at tale. Nu blev
bogstaverne til dyr, fugle og alt, som til var; men snart begyndte
de at gå sammen, to og to; a stod og hvilte under et træ,
som hed b, så kom c og gjorde det samme; men da de kom
sammen tre og fire, var det, som de blev sinte på hverandre;
det vilde ikke rigtig gå. Og jo længre udover han kom, des
mere glemte han, hvad de var; længst huskede han på a, som
han holdt mest af; den var et lidet, sort lam og var venner
med alle; men snart glemte han også a, bogen havde intet
eventyr, men bare lekser.
234 ^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
