Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Romsdalen - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 DIGTE OG SANGE
ej alle det magtet ænnu desværre.
Det koster at løfte fjordenes arv
fra vellystig favn til kraft i sin tarv.
Det koster ... men den som kan det, blir mann.
Jeg vet det, det går an.
HOLGER DRACHMANN
Velkommen, vår-bud! Kommer du fra skogen?
Ti du er våt i håret, løvet, støvet ...
har du kræfter prøvet?
har du slåss med nogen?
Den larm omkring dig av den løste flom,
som følger dig i hælen — vænd dig om:
den sprøjter på dig! — var det den du sloss for?
Du var derinne mellem trøsk og stubber,
hvor længst de steller, disse vintergubber :
de vilde eje den? de satte lås for?
Men du fik kræfter av den gamle Pan!
De skrek vel skrækkelig og spådde slemt?
Og din bedrift, de kallte den vel ran?
— Hvær vår det hænder; men det snart er glæmt.
Du ned dig kaster ved det salte hav.
Det også løste sig; det spiller mot dig.
Du kjænner takterne; ti Pan oplot dig
sin kunst en kvællstund ved en viking-grav.
Men mens du hviler i naturens favn,
du hører kamptrav på den våte jord,
du ser på damperne der går mot nord
med frihedsflag; — det roper på dit navn.
Og sådan slites du imellem to:
frihedens kjæmper, som nu stolt sig flokker,
naturens sagnliv i sin drømme-ro.
De første maner, og det siste lokker.
Snart dine sange som en kamp-lur knægge,
snart siver kjælne gjænnem rør ved strand.
Du er naturmagt halvt og halvt en mann,
og du har ænnu ikke enet begge.
Men som du spiller, og som selv du er
(faunartet kjærlighed hos viking-længsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
