Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Nytårsrim til rektor Steen (1886)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 157
Flere og flere kom tilstede;
det fik tages, hvad som truede!
Vor ildsjæl luede,
kommandoflagget fløj i top:
Fremad!
Du var den brede trygghed i vore slag,
og derfor slår vi vakt om dig idag!
Hvær krænkelse du fik —
i vore håndtryk, vore blik
blev til varme
og modnede den taknemlighedens vår,
som engang skal kysse dine hvite hår
og blomstrende dig omarme.
Så længe der er én tilbake av os, én,
din hælte-ære skal stå ren
og gå til tops hvær dag,
med vort flag.
Ikke sant, dette Norge
med skib og båter,
dype malmlejer
og fulle sildekorger,
de pokkers sætervejer,
og tømmerflåter
og engslått
og kudrått
og hæstedrifter
og smaler og annet småt,
renjagt og andre bedrifter ...
det er nu så kjært, som det er godt,
og så er det det vakkreste hjæm et folk har fåt.
Æn gjejta da om våren
under fugle-spillet omkring gården —
det sortner i åser, det hvitner i fjæll,
og elven skurer i bakkehæld...
dette Norge, vi forstår det,
at en kan lide litt for det!
Nu er morgen over folkets kræfter,
og morgen-grættenhed derefter
av svake folk og gamle.
Stundom stiger det til forbandelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
