Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 ARNLJOT GELLINE
rugede tungt og gispet
rim og is over bygden,
krøp hen til bondens stue,
glanede søvnig in.
Ned på lave tung-sinnte fjæll
lutede mørke skyer,
stak sig sammen og hvisket
rædd om evige ting.
Jagende kom de fra Vesten nu
hit over Jæmtlands-skogen;
Norge lå bak og skinnet
med sine snehvite fjæll.
Der den hellige Olav bar
korset højt imot lyset;
Tor slap hammeren, Odin
ravet og sank i nat.
Rygterne vide gik. — I Jæmtland
hvilte de tit på vejen
hos bløt-hjærtede piker
og hos tænkende mænn;
varslet i deres drømme,
truede dem om dagen,
skimret som sne i solen
for det usikkre blik.
Her i den flate Jæmtlands-bygd,
nærmest de store skoger lå
offer-godens tætbygde gård,
lun for vejfarne mann.
Trand han nævntes, åtte
en eneste datter, ingen søn,
sørgede ej derover just,
når hun gik glad forbi.
Trand sat gammel i bænken nu,
drak utover om kvællen,
snakket med gamle troværdige mænn
om deres ungdomsfærd.
Talte også med farmann,
helst når han kom fra Vesten hjæm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
