Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Jærnbanen og kirkegården
- Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
JÆRNBANEN OG KIRKEGÅRDEN
(1866)
FØRSTE KAPITEL
Knut Åkre var av en gammel familie i bygden, hvor den
altid hadde ståt i ry for sin oplysning og omsorg for det
almene. Hans far hadde arbejdet sig frem til præst, men døde
tidlig, og da enken var av bondefolk, blev barnene opdraget som
bønder. Knut hadde altså kun fåt den undervisning som da gaves
i almueskolerne, men farens bibliotek hadde tidlig git ham
kjærlighed til kunskaper. Denne var videre båret frem av hans ven
Henrik Wergeland, som ofte besøkte ham og sendte ham bøker,
frøsorter og mange råd. Ifølge et sådant stiftet Knut tidlig en
forening, som i begynnelsen hadde højst blandet formål, f. eks. „at
opøve medlemmerne i talekunst samt grunnlovsfortolkning“, men
senere gik over til at bli et praktisk landhusholdningsselskap for
det hele fogderi. Efter Wergelands råd stiftet han også et
sognebibliotek og lot sin fars bøker være første gave dertil. Efter
sammes råd fik han en søndagsskole i stand på sin gård for dem
som måtte ville lære skrivning, regning og historie. Alt dette drog
opmærksomheden hen på ham, så han kom in i formannskapet,
hvor han snart blev ordfører. Her tok han sig videre av
skolevæsenet, som han virkelig også fik i udmærket stand. Knut Åkre
var en liten, rørig mann med små, snare øjne under et meget
lurvet hår. Han hadde en storlæbet munn, som altid arbejdet, og
en rad ypperlige tænner syntes at arbejde med; ti det glinste i
dem, mens ordene blev overhugget og spraket om som funker av
en stor ild.
Blant de mange han hadde hjulpet frem til kunskap, var hans
nabo Lars Høgstad den fornemste. Lars var ikke synderlig yngre
æn Knut, men langsommere utviklet. Da Knut gjærne måtte tale
om det han læste og tænkte, fant han i Lars, der hadde et stille,
alvorligt væsen, en god tilhører og litt efter litt en forstandig
dommer. Forholdet blev snart sådant at Knut ikke gjærne la
tilvegs med nogen sak, før Lars Høgstad var rådspurt, og fik saken
der gjærne en praktisk ændring. Knut drog derfor naboen in i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:38:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0523.html
