Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - V. Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 85
sat sig— det at gi et bidrag til den sædelige opdragelse, større
æn det almindelige — det har hun ikke nådd. Herom har min
mor underholdt sig med mig mere æn om noget annet, så det
tilsist også blev min daglige tanke. Min herkomst, min opdra-
gelse, livsførelse, hadde på mer æn én måte lagt det således til-
rette for mig.“
(Hans røst dirret let; han måtte holde inne. Hans mor be-
vægedes. Almindelig stirrende forundring.)
„Kvinnens sædelige opdragelse? vil de fleste svare. Er der
noget i vejen med den? Ja, blant almuen; men i byens dannede
klasser? Er ikke den udmærket? I religionens varetægt, i hjæm-
mets rene luft, i skolens regelmæssige arbejde, i det avsondrede
liv blant jævnårige av samme kjøn?“
„Ja, hvorledes forholder det sig med alt dette?“
„Lad mig først ta hjæmmets rene luft; ganske i forbigående.
I en sjøby — det inrømmer vel alle — er den sædelige strømning
ikke den stærkeste strømning. Kjøbmænn og sjømænn — deres
utvikling fører det med sig — er i sædelig henseende blant de
dårligste. Ingen tør nægte det. Et tidligt rejseliv skyter moralen
ut på slibrig grunn. En kjøbmanns bedrift, hvori vinningens pro-
cent bestandig svæver mellem at være rimelig fortjeneste — og
tyveri, styrker ikke den moralske vilje. Dannelsen er som regel
såre liten, læsningen inskrænket til et par blad og kanske romaner;
omgangen utenfor standen og familien næsten ingen; så her er
liten motvægt. Sjømannslivet er i regelen et løsrevet liv i alt slags
selskap rundt al jorden; i ni av ti tilfælde er skipperen en udan-
net mann, kanske rå, ofte tyranniseret av rederen; han tyranni-
serer næsten altid selv, hvis lejligheden lokker til det. Og som
det nu er blet hos os: at skipperen har lært at snike sig til pro-
center av fragten som av alt han kjøper in til skibets behov, like
til av vandet — jeg kjænner slike eksempler! — altså et gjæn-
nemført tyveri..... forstår vi at strænge grunnsætninger opdrages
ikke i et slikt liv. Her blir også i regelen et råt eksempel git til
underordnede.“
„Så ofte hele denne skare vænder hjæm, er det ikke for at
styrke byens sædelige vilje eller øke dens karakterfond. Og hvad
hjæmmene angår, særlig skipperens, så fatter vi at barneopdragel-
sen kunde ha trængt et solidere tilskudd. Eller fatter ikke alle
det, så skal jeg lægge det frem?“
(Dersom de som læser dette, kunde se forsamlingens forskræk-
kelse, forfjamselse, unseelse, angst; de enkeltes raseri — f. e. tre
brunrøde skipperes! — andres urokkelige stirren ned i sin hat,
sine hænder eller på sin formanns rygg; men også nogens skade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
