Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 127
„Bruk ikke det ord!“ avbrøt Nora henne, idet hun viste det
bak sig med hånden; „det er blet så væmmeligt, siden Milla også
bruker det. Milla „sværmer“ også! Kan du tænke dig noget
så —“
„Ja, ja; jeg skal ikke si „sværme“ ...“
„Nej, gjør ændelig ikke det —!“
„Så siger jeg: interesserer dig for; du, som interesserer dig så
for alt det som er retfærdigt og stort, og som er så modig også
— for det er du; — du kan gjærne gå i døden for det du tror
er ret — “
„Ja, jeg kan det, Tinka! Jeg tror jeg kan det!“ hun kom halvt
op; — „å, hvor det er dejligt at høre noget godt igjæn — og
især av dig; jeg var likesom gåt i stykker.“
„— Ja, men nu kommer det jeg vil si, skjønner du. Er det
ikke en skam at en der er så bra, allikevel skal være slik en
påfugl ... “
„Påfugl, Tinka?“
„Ja, en påfugl; du ser ut som en påfugl.“
„Gjør jeg? Jeg mener du er —?“
„Ja, det er ikke jeg som har sagt det ...“
„Nej, det kunde jeg også tænke —!“
„Det er Tora som har sagt det ...“
„Har Tora —? Nej, den falske —“
„Ja, men Tora har ret! Du ligner frygtelig en påfugl, Nora...
det tynne lille ansigtet dit — og så er du så spæd ... “
„Nej, men Tinka?!“
„Jo, det er sant. Alle vi veninner er enige om det. Vi skal
være som øjne på halen din; — jo, det er godt.“
Nora kastet sig ned og stortutet med hode og hænder i dynen.
„Ja, du har naturligvis fornærmet Tora; du har fornærmet alle;
du er jo så lunefull; du er så bortskjæmt ...“
„Ja, det er det jeg er,“ sa det nede i dynen.
„Det er det du er. Det siger også Frederik.“
„Hvad siger Frederik?“ Hun vændte straks det røde ansigt op
fra dynen; Frederik var en autoritet.
Jeg skal læse det for dig,“ svarte den andre, åpnet pulten og
tok frem et brev på minst fem ark. „Han skriver her,“ sa hun,
idet hun tok det fjærde arks fjærde side frem med samme lang-
somme sikkerhed som den hvormed hun hadde åpnet pulten, søkte
brevet, lukket pulten og nu læste:
„Du skal ikke være for stræng med henne, heller; for hvis
hun var slik av naturen, da bar hun sig anderledes ad, og forstod
anderledes at holde sine tilbedere fast. Nu er hun bare et bort-
skjæmt barn, som aldrig har gjort noget uten at roses for det, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
