Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 PÅ GUDS VEJE
gråsorte knuter bortefter snemarken i måneskinnet in imot skogen,
der det snart gav ljom mellem stammerne av bjæller, hunder,
latter og tale. Nogen børjet at synge, andre stemte i; men det
var umuligt at holde takten, så det fallt sammen. Kallem sat i
bredslæde med sin hustru; hun var så søt inni alle sine skinn,
at han flere ganger måtte by til at kysse henne — en svært van-
skelig opgave. Nej, alt som hun hadde oplevd! Han fik, mens
han hørte på henne, klart for sig, at nu først levde hun sit ung-
domsliv. Han hadde aldrig set noget gladere, han hadde aldrig
visst at hun bar al den trang til glæde i sig. Det samme kom
for ham senere om kvællen, da de danste, lekte, pratet, spilte,
spiste; — hun moret sig for mange år. Enten det var en tung
skogejer som holdt om hennes smækkre liv og bar henne, så hun
knapt nådde gulvet med de ytterste tåspisser; eller hun hadde fåt
tak i et av barnene og valset i vej med det, eller Karl eller en
annen ungdom fra skole eller universitet snudde henne den bak-
vændte vej som en top — samme frydefulle ansigt, samme hellige
iver. I en hjørnestue over hele husets bredde gik dansen og leken;
men herfra strømte den ofte ut over de andre stuer, ja like in i
kjøkkenet på det andre hjørne; døren til det stod åpen. Nogen
ældre herrer prøvde at få sig et slag kort i et hjørne, men måtte
slutte; de blev i ett væk budne til dans, de også. Gamle og unge
var oppe i samme glæde.
Klokken elve næste dag sov Ragni ænnu, og da hun ved mid-
dag kom ned litt træt, litt fortumlet og meget forundret over at
Kallem var ståt op, uten at hun hørte det, fik hun vite at han
ændog var rejst! Telegram fra doktor Kent, som atter var dårlig,
gjorde det umuligt for ham at bli. Nogen ord i et brev han hadde
rablet ned, mens han spiste frokost, trøstet henne litt; for deri
skrev han, at slik som hun hadde ståket til langt på nat, kunde
han ikke vække henne, æn mindre ta henne med; men større
glæde æn at se henne så glad hadde han aldrig hat.
Det første Kallem fant, da han kom hjæm, var en inbydelse
fra „foreningen“ til ball. Og den vilde han ta imot. Inbydelsen
var skrevet med søsterens hånd (hun var en av direktricerne), og
inbudt var „doktor Kallem og frue“. Se, se!
Skulde han telegrafere efter Ragni? Han lot henne bli der hun
var; bedre kunde hun ikke få det.
Imidlertid kom han selv op i en meget alvorlig historie. Det
første sykebesøk samme kvæll gallt en stakkars mor nede i byen
med mange barn, en vaskerkone, Sissel Aune; hun lå i lunge-
betændelse. Det var især for hennes skyll at Kent hadde tele-
graferet. Syvende dag var gåt uten krise, og når denne nat var
halvgåt, var også niende døgn forbi. Overlevde hun det? Både
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
