Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDAKTØREN 275
Harald. Men det kan ganske visst forlanges, at I ikke hjælper
den tilstand I avskyr.
Alle. Vi!
Harald. Dette blad, som er den ydre årsak til alt vi har talt
om idag — det holder I.
Evje. Du holder det jo selv.
Harald. Nej. Hvær gang det har noget ondt om mig eller
mine, sendes det mig anonymt.
Doktoren der). Jeg holder det ikke; jeg læser det hos min
portner.
Harald. Dette har jeg hørt Dem sige én gang før. Jeg spurte
tilfældig portneren, og han sa at han læste det ikke — og han
betalte det heller ikke.
Doktoren (som før). Da gad jeg vite hvem som betaler det.
Evje. Bladet er uunværligt for forretningsmænn.
Harald. En eneste stor forretningsmann, æn sige to eller ti,
kan stifte et blad der inneholder én gang til så meget for dem.
Evje. Det er sant. Men når vi nu i grunnen hører til bladets
parti ?
Harald. Jeg mottar hjælp av enhvær som i en offentlig sak
vil det samme som jeg. Gud får dømme ham, ikke jeg. Men jeg
hjælper ham ikke i en ond og ugudelig gjærning.
Doktoren. Trrrrrrrr!
Harald. Enhvær som holder, eller skriver i, eller skaffer op-
lysning til et blad som er ondt, han yder det onde hjælp. En-
hvær som fremdeles har venlig omgang med den mann der øde-
lægger vor offentlige moral, yder ham hjælp.
Doktoren (rejser sig og vænder sig). Kommer han ænnu her i huset?
(Taushed.)
Evje. Han er min skolekammerat — og jeg hæver nødig et
gammelt kjænskap.
Fruen. Han er også meget morsom — skjønt jeg kan ikke
nægte at han er ond.
DOKTOREN (sætter sig igjæn, nynnende).
Harald. Så er der én ting til. I klager, og da især doktoren,
med veltalende ord —
Doktoren der). — Takk! —
Harald. — over en politik som i sit væsen ikke er vor, og
som hærjer vor gode menneskelighed. I føler ikke kall til at
virke for at få den bort; men hvorfor vil I da hindre den som
dertil føier kall? I klager over det som er — og understøtter det,
og forener eder mot den som vil bekjæmpe det.
Doktoren tændende hodet). Det er nok vi, Evje, som blir de an-
klagede?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
