Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Første stykke - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 201
Og så de andre naturvidundere! Fugleflokker på millioner;
„fiskestimer som fra Paris til Strassburg“, som en mann har skrevet.
Du ser disse fjæll som går like bent op av havet? De ligner
ikke andre fjæll. Og hele Atlanterhavet bryter sig på dem. —
Folkenes forestillinger er naturligvis derefter. De er grænseløse.
Deres sagn, deres eventyr er som at stable det ene land op på
det andre land og så begynne at trille isfjællene fra Nordpolen
på dem. Ja, du ler! Men hør sagnene her, du! Og tal med
folkene, så fatter du snart at præsten Adolf Sang er mannen efter
deres hjærte! Hans tro passer her! Han kom hit med stor
formue og gav bort næsten altsammen. Slik skulde det være! Det
var kristendom! Og når han nu kommer milevidt rejsende til en
fattig syk og ber, så de likesom åpnes, og lyset trænger in i dem,
umiddelbart —! Somme tider får de øje på ham i et umuligt vejr
ute på havet; han alene i en liten, liten båt; kanske har han ett
eller begge barnene med; for han tok dem med, fra de var 6 år!
Gjør kanske et mirakel, og så avsted igjæn til et annet fiskerleje
— og der et igjæn! De likesom vænter det av ham. Og mere
til! Hadde jeg ikke holdt igjæn, ja, så hadde vi nu ikke det vi
kunde leve av, og ikke ham selv i live. Kanske ikke barnene
heller — mig selv vil jeg ikke engang tale om. For jeg er færdig.
Hanna. Men så har du jo ikke holdt igjæn.....?
Klara. Det kan se så ut. Men jeg har. Ikke med
forestillinger; det nytter ikke! Nej, jeg må finne noget på — bestandig
noget nyt, hvær gang; ellers forstår han det. O, det er en
fortvilelse !
Hanna. Finne noget på, siger du?
Klara. Han mangler en hel sans. Virkelighedssansen. Han ser
aldrig annet æn hvad han vil se. Derfor f. e. ikke noget ondt i
nogen. D. v. s. ser nok; men bryr sig ikke om det. ,Jeg holder
mig til det gode i menneskene,“ siger han. Og når han taler til
dem, er alle gode, absolut alle! Når han ser på dem med de
barneøjnene — hvem kan annet? Men så bærer det jo galt
avsted da. For han ødelægger os på slike folk. — Men på den måten
er han ute over forholdene, skjønner du, i stort som i småt. Han
tok, hvis han fik lov, det siste vi ejde — det vi skulde leve av
imorgen! „Gud vil nok gi igjæn; for han har befalt os at gjøre
det så.“ — Når det er et slikt uvejr at de erfarneste sjøfolk ikke
vil ut i et fartøj, æn sige i præstens storbåt — da vil han avsted
i en liten færing, han — kanske med det vesle barnet sit i
bakskotten! — Han har sat over fjællene i tåken, og gåt der i tre døgn
uten at smake vått eller tørt. De lette efter ham og førte ham
frem til folk. Og så vilde han uken efter, atter i tåken, gjøre
samme rejsen! Der var en syk som væntet ham!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
