Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Første handling - Fjærde møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 PAUL LANGE OG TORA PARSBERG
Tora Parsberg. Takk!—Ja, nu er jeg altså her! For De skal
ikke ungå at tale med mig!
Paul Lange. I grunnen kunde intet dejligere hænde.
Tora Parsberg. Vi sætter os?
Paul Lange (idet han ner tii for at ordne det). Der kan De se som jeg er —!
TORA PARSBERG (uten at avbrytes). Her? –– (Hun vil sætte sig.)
PAUL LANGE (skyver stolen litt tilrette, sætter sig selv ved siden av; men i ærbødig avstand.)
Tora Parsberg (efter en kort stillhed). Jeg har læst Deres brev. — Nej,
det er ikke nødvendigt at sige noget! — Jeg bare begynner med
begynnelsen.
Paul Lange. Nu De sitter her foran mig ... ja, før også ...
det vil sige, naturligvis straks det var sendt, forstod jeg ikke at
jeg hadde våget det.
Tora Parsberg. Da kan jeg så godt forstå det. Det kom ikke
overraskende! (Ler.)
Paul Lange. De har vist mig så megen godhed. Uten det
hadde jeg naturligvis ikke ... (stanser.)
Tora Parsberg. Sådan er mænnene! Når man viser dem
godhed, får de straks en ret. Nemlig ret til mere.
Paul Lange. Nej, tro ikke det om mig! Hvordan skulde jeg
våge at inbilde mig noget overfor Deres eksceptionelle stilling —?
Tora Parsberg. Det synes mig dog virkelig som her er syn
for sagn! (Ler.) Det var ellers udmærket skrevet, Deres brev.
Kunde vi ta det så let, var jeg ikke kommet.
Paul Lange (forskrækket). Så let? — Det gjør mig ondt at høre.
Der er gåt måneders overvejelse forut.
Tora Parsberg (smilende). Det tviler jeg ikke om. De tar visst
ingenting let. Men når jeg nu er blet hvad man kaller „en ældre
pike“ — og jeg har dog ikke manglet friere —
Paul Lange. — Nej, naturligvis! Vi har jo alle hørt.....
(Stanser.).....
Tora Parsberg. — så må det vel ha sin grunn. Det har for
mig ikke været „let“.
Paul Lange. Således! Om forladelse!
Tora Parsberg. Jeg mener bare, her er meget at få opgjort.
Som De ikke har rørt ved.
Paul Lange. Således! Naturligvis!
Tora Parsberg (uten at stanses). Vi må komme til at kjænne
hværandre, eller rettere: Vi må bytte ut det kjænskap vi har til
hværandre. Efter Deres brev kan vi ikke længer leke blindebukk.
Paul Lange (gjør en bevægelse). Det har vi da aldrig gjort!
Tora Parsberg (uten at ænse det). Vi kan ikke længer vedbli at sige
hværandre bare ottendedelen av hvad vi tænker. Derpå beror jo
alt selskabeligt samkvem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
