- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
6

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og salt Kød — omdelt i Kahytterne, hvor man holder sig
i Ligevægt ved at sætte Ryggen mod den ene Væg og
stemme Fødderne mod den anden. Paa Dækket er der
mellem Masterne og langs med Rælingerne udspændt Liner,
som man slaar om Armene, naar man er ude for at
anskue Havet i dets Vælde. Da forfærdes man ved Synet
af de fraadende Bølgebjerge, der som løsslupne Uhyrer
rejse sig mod den mørke Himmel, og hvert Øjeblik tror
man, at Skibet slynges ned i Havets Dyb.

Om Dagen gaar det an, men Nætterne! I det lille
Køjerum, hvor Vandet perler ned ad Væggene, føles
det, hvorledes Skruen, naar den slipper Taget, ryster
Skibslegemet, saa Spanterne krummer sig i det gamle
Skrog. I Køjerne har Stewarden lagt Spidsmadrasser, som
man kiler Legemet fast med, naar man forslaaet og
fortumlet gør et Forsøg paa at faa lidt Søvn. Men aldrig
lykkes det Forsøg. Saa styrter man da ud igjen, og da
Dækket er under Vand, er man henvist til at famle gennem
Kulgangen ned paa Fyrpladsen, hvor Fyrbøderne tumler
om med deres Ildragere og blanke Skovle. Hvem ser man
paa en saadan Vandring ligge der bag en af Kedlerne?
Anarkisten. Med Benene faststemte mod en Jernbjælke
og med den bløde Hat trukket ned om Ørene synes han
at sidde ret behageligt, fordybet i en Bog.

Det er en Bog, siger han, om Verdens Ødelæggelse,
og hån siger det med en ligegyldig Latter, idet Skibet for
et voldsomt Vindstød slynges om paa Siden, og Ilden i lange
Tunger slikker ud af Ovndørene, kaster et flagrende Lys
paa Fyrbødernes blege Ansigter og fylder Rummet med en
svovlet Røg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free