Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Ydmyg og jamrende bad Abiram om frist, en uke, en dag,
en time. Ismael tænkte sig om og gik tilslut delvis ind paa
hans bøn. ~Abner, gaa op paa berget der," sa han, ~og se
godt etter om no’en er i nærheten."
Et nyt haap lyste op i forbryderens skjælvende ansigtstræk.
Svaret lød, at intet var at se undtagen deres egne vogne som
fjernet sig mere og mere. Men fra vognene kom nogen
løpende tilbake i stor hast. Ismael ventet i spænding. Det var
en av hans døtre, som moren hadde sendt tilbake med bibelen.
Han vinket til barnet, at hun atter skulde gaa, og rakte boken
til den domfældte.
~Esther sender dig den," sa han, ~for at du kan tænke paa
Gud i dine sidste øieblikke."
~Gud velsigne hende! Hun har altid været en snild søster.
Men jeg maa ha lang tid til aa læse dette!"
B Paa tid skal det ikke komme til aa skorte dig. Du skal
være din egen bøddel; saa behøver jeg ikke aa besudle hæn
derne mine me’ det."
Abiram blev straks roligere, da han saa, at han ikke straks
skulde dø. Han var endog ivrig behjælpelig med at træffe de
sidste, frygtelige forberedelser.
En smal avsats i fjeldet sprang frem like under en av pile
træets nøkne grene, mange fot fra marken. Op paa denne lille
avsats blev Abiram bragt. Armene blev bundet ved albuerne
bak paa ryggen, saaledes at han hadde hænderne fri, men det
var ganske utelukket at han kunde komme løs. Et rep blev
lagt ham om halsen og fæstet til en gren over hodet paa ham;
det naadde ikke ned til jorden saaledes at Abiram naar han
blev hængende i det, ikke kunde faa fotfæste. Ismaels sønner
steg atter ned og han seiv la bibelbladene i svogerens haand,
idet han sa:
~Og naa spør jeg dig for sidste gang, Abiram White — du
har valget mellem aa bli skutt straks eller aa ende livet dit
før eller senere i repet."
»La mig faa leve endda en tid! Aa Ismael, du vet ikke
hvordan det smaker aa leve, naar det ikke er lang tiden
igjen!"
n Naavel," svarte nybyggeren, idet han vinket til de andre,
at de skulde gaa videre, n og kan det være dig til no’en trøst,
saa tilgir jeg dig det vonde, du har gjort mig. Maatte aassaa
Gud tilgi dig!"
Han vendte sig bort og gik med sin sedvanlige, træge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
