- Project Runeberg -  Tajfun /
16

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 JOSEPH CONRAD

Maskinmester Rout skrev ogsaa Breve; kun fik ingen om
Bord at vide, hvor snaksom han kunde være, naar han tog
Pennen i Haanden, for første Mester havde Fantasi nok til at
holde sin Skrivepult laaset. Hans Hustru nød i høj Grad hans
Stil. De var et barnløst Ægtepar, og Fru Rout, en stor,
fuldbarmet, gemytlig Kone paa de fyrre, delte et lille Hus tæt ved
Teddington med Routs tandløse og ærværdige Moder. Hun
plejede at gennemløbe sin Korrespondance ved Frokosten
med livlige Øjne og i en fornøjet Tone at udraabe
interessante Steder af den til den døve gamle Dame, indledende
hvert Uddrag med et advarende Raab: „Salomon siger!“ Hun
havde for Vane ogsaa at affyre Salomons Ytringer overfor
Fremmede og forbavse dem ved det ukendte Indhold og det
uventet gemytlige Lune i disse Citater. Den Dag, da den nye
Kapellan gjorde sit første Besøg i hendes Hus, fandt hun
Lejlighed til at bemærke: „Som Salomon siger: Maskinmestre,
som gaar til Søs, skuer Sømandsnaturens Vidunderet —
da en Forandring i Gæstens Ansigtsudtryk fik hende til at
standse og se forbløffet ud.

„Salomon ... . Hm! ... . Fru Rout,“ stammede den
unge Mand, meget rød i Ansigtet, „jeg maa sige ... . jeg
kan ikke ... ;

„Det er min Mand,“ erklærede hun med høj Røst og
kastede sig bagover i Stolen. Saa gik det op for hende, at hun
havde været vittig, og hun lo hjerteligt med et
Lommetørklæde for Øjnene, mens han sad med et tvungent Smil og i
sin Mangel paa Erfaring om gemytlige Damer følte sig fuldt
overbevist om, at Konen desværre maatte være skrupgal. De
blev fortræffelige Venner bagefter; han frikendte hende for
uærbødige Hensigter og lærte at anse hende for en
fortræffelig Dame; og i Tidens Løb lærte han ogsaa uden at kny at
modtage andre Brudstykker af Salomons Visdom.

„For mit Vedkommende,“ sagdes Salomon af hans
Hustru en Gang at have erklæret, „foretrækker jeg det dummeste
Asen af en Skipper for en Lurendrejer. Man kan altid komme
til Rette med et Fæ; men en Lurendrejer er snedig og glat.“
Dette var en Almindeliggørelse uddraget af Kaptajn Mac
Whirrs Ærlighed som særligt Tilfælde, og den havde i og


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free