- Project Runeberg -  Tajfun /
38

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.






































38 JOSEPH CONRAD



saa at sige — uden ond Villie. Men en rasende Storm
angriber ham som en personlig Fjende, stræber at gribe hans
Lemmer og holde dem fast, slaar ned paa hans Sjæl og søger
M at drive selve Modet ud af ham.

3 Jukes blev tvungen bort fra sin Chef. Han troede, at han
E blev hvirvlet et langt Stykke gennem Luften. Alting
forsvandt — selv et Øjeblik hans Tænkeevne; men hans Haand
havde fundet en af Rælingens Stivere. Hans sjælelige Kvide
blev paa ingen Maade lindret ved en Tilbøjelighed til ikke at
ville iro paa denne Oplevelses Virkelighed. Skønt ung
havde han dog allerede set adskilligt daarligt Vejr og havde
aldrig betvivlet sin Evne til at forestille sig det værste; men
dette overgik i den Grad, hvad han kunde tænke sig, at det
forekom ham uforeneligt med Tilværelsen af et hvilket som
helst Skib. Han vilde maaske have været vantro paa samme
Maade med Hensyn til sin egen Eksistens, hvis han ikke
havde været saa forpint af Nødvendigheden af at føre en
Brydekamp med en Kraft, som stræbte at rive ham løs fra
| hans Greb. Desuden kom Bevidstheden om ikke at være
f fuldstændig tilintetgjort tilbage til ham ved Følelsen af at
i være halvt druknet, grundigt rystet og delvis kvalt.

f Det forekom ham, at han var farligt ene med Stiveren
i lang, lang Tid. Regnen skyllede ned paa ham, flød, drev i
Strømme. Han trak Vejret gispende; undertiden var det Vand,
som han slugte, ferskt, og undertiden var det salt. For
Størstedelen af Tiden holdt han sine Øjne fast sammentrykkede,
som om han havde en Mistanke om, at hans Syn kunde blive
ødelagt i Elementernes uhyre Oprør. Naar han vovede at
blinke hastigt, følte han en moralsk Støtte af det grønne
Skær af den Styrbords Lanterne, der skinnede mat ud over
Virvarret af Regn og Skum. Han saá netop paa den, da
dens Straale faldt paa den stejlende Bølge, der slukkede den.
Han saá Bølgens Kam krænge sig forover, føje sit svage Brag
til det frygtelige Røre, der rasende omkring ham, og næsten
i samme Nu blev Stiveren vristet ud af hans favnende
Arme. Efter et knusende Dunk i Ryggen følte han pludselig, at
han flød og blev baaret opad. Hans første uimodstaaelige
Tanke var, at hele den kinesiske Sø var stegen op paa
Kom



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free