- Project Runeberg -  Tajfun /
111

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N
AMY FOSTER 111

der stod langt inde i det mørke Køkken, saá til gennem den
aabne Bagdør. Den fremmede adlød de Tegn, der blev gjort
til ham saa godt, han kunde. Smith var alligevel fuld af
Mistro. „Pas nu paa, det kan være Rævestreger altsammen,“
geniog han advarende. Da Swaffer saá satte Hesten i Gang,
var Stakkelen af lutter Svækkelse nær falden baglæns ned
fra den høje, tohjulede Vogn. Swaffer kørte lige hjem med
ham, og dermed træder jeg ind paa Skuepladsen.

Jeg blev kaldt indenfor paa den simple Maade, at den
gamle Mand vinkede til mig, da jeg tilfældig kørte forbi hans
Hus. Jeg stod selvfølgelig af Vognen.

„Jeg har noget her,“ mumlede han, idet han førte mig hen
til et Udhus, der laa lidt borte fra hans andre Bygninger.

Der saá jeg ham første Gang. Han laa i et lavt, langt
hvidkalket Rum, i hvis fjerneste Væg der var en enkelt
revnet, støvet Rude. Han laa paa Ryggen paa et Straaleje under
et Par Hestedækkener, og han lod til at have opbrugt sine
sidste Kræfter under Anstrengelsen med at rense sig. Han
var næsten ude af Stand til at sige noget, medens han laa
der med Dækkenerne helt op til Hagen, men hans hurtige
Aandedræt og de urolige, blinkende sorte Øjne mindede mig
mest af alt om en Fugl, der er fanget i en Snare. Medens jeg
undersøgte ham, stod Swaffer ganske stille henne ved Døren
og lod Fingerspidserne glide hen over den glatbarberede
Overlæbe. Jeg gav nogle Anvisninger, lovede at sende nogen
Medicin og gjorde jo selvfølgelig nogle Spørgsmaal.

„Smith fandt ham i sin Stakhave,“ sagde den gamle Fyr
langsomt og roligt, som om den anden kun var et
mærkværdigt vildt Dyr. „Saadan fik jeg fat i ham, og det er jo
ligefrem en Mærkværdighed. Hvad mener De nu, Doktor —
De har været rundt omkring i den hele Verden — tror De
ikke, det er en Slags Hindu, vi her har faaet Fingre i.“

Jeg var yderst overrasket. Hans lange sorte Haar, der
laa ud over Halmen, stod i stærk Modsætning til hans
olivengule Ansigtsfarve. Det faldt mig ind, at han mulig var
en Basker. Derfor var det jo ikke givet, at han forstod
Spansk, men jeg prøvede alligevel at tiltale ham med den
Smule, jeg kendte af Sproget. Saa talte jeg ogsaa Fransk
til ham, men jeg kunde slet ikke faa noget ud af de Lyde, han


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free