- Project Runeberg -  Tajfun /
121

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S
AMY FOSTER 121

Goorall har reddet mit elskede Barnebarn, Bertha Willeox,
fra Døden ...“

Efter den Afgørelse var der selvfølgelig ikke den Magt
paa Jorden, der kunde hindre dem i at blive gifte.

Hendes stærke Tilbøjelighed for ham blev ved at holde
sig. Folk saá hende gaa ud for at træffe ham om Aftenen.
Hun stirrede som fortryllet hen ad den Vej, hvorfra hun
ventede at se ham komme frejdigt gaaende og nynnende en af
sin Hjemstavns Kærlighedssange. Da hans Søn blev født,
sjorde han sig en glad Aften paa Kroen, prøvede igen paa at
synge for dem og blev atter sat paa Døren. Folk udtrykte
deres Medfølelse med den Kvinde, der havde kunnet gifte sig
med en saa underlig Fyr. Han var lige glad. Han fortalte
mig med Stolthed, at nu havde han en Mand, for hvem han
kunde synge og tale paa sit Modersmaal, og som han med
Tiden kunde lære at danse.

Jeg véd ikke, om det forholdt sig saaledes. Men mig
forekom det, han var blevet mindre spændstig i sin Gang, tungere
i sin Bygning og mindre skarptseende. Det er maaske kun
noget, jeg indbilder mig, men jeg synes i hvert Fald nu, at
Skæbnen allerede dengang havde draget sit Net omkring ham.

Jeg traf ham en Dag paa Stien over Talfourd Bakken, og
da fortalte han mig, at Kvinderne var Jøjerlige“. Jeg havde
allerede hørt noget om huslig Uoverensstemmelse. Folk
sagde, at Amy Foster var ved at blive klar over, hvad det var for
et Menneske, hun havde giftet sig med. Han saá altid paa
Havet med et ligegyldigt Blik, der tydeligt nok sagde, at han
slet ikke saá noget. Og en Dag rev hun Barnet fra ham, da
han sad med det paa Dørtrinet og nynnede en af de Sange
for det, som Mødrene synger for deres Smaabørn oppe i hans
Hjemstavns Bjerge. Det lod til, hun mente, han gjorde
Barnet Fortræd. Kvinderne er løjerlige. Og hun vilde heller ikke
finde sig i, at han bad højt om Aftenen. Hvorfor ikke? Han
ventede, at Drengen lidt efter lidt vilde lære at gentage
Bønnen højt efter ham, saaledes som han fremsagde den efter sin
gamle Fader, da han var Barn. Jeg opdagede, at han
længtes efter, at deres Dreng skulde vokse op, saa han kunde faa et
Menneske at tale med i det Sprog, der for vore Øren lød saa
forvirrende, saa lidenskabeligt og besynderligt. Hvorfor hans


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free