- Project Runeberg -  Tajfun /
145

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 145

tænke sig. Han lod dem vræle til én paa det mest
uforskammede, og i det Øjeblik, hans Trosse var gjort fast, trak han én
væk fra Kajpladsen med en saa rasende I art, at man skulde
tænke sig, han var ligeglad med Hensyn til, hvad han slog i
Stykker. Han slæbte Skibet atten engelske Mil ned ad
Floden og derpaa tre Mil længere frem langs Kysten til det Sted,
hvor en Gruppe ubeboede, smaa Klippeøer omsluttede en
beskyttet Ankerplads. Der maatte man saa ligge for et
enkelt Anker med de nøgne Stænger visende ud mod Havet
over de øde Stykker Land, der her laa henkastede paa det
dybblaa Vand. Der var intet som helst andet at se paa end den
ubeboede Kyst med dens dyndede Bred og bag denne den
brune Slette, hvorigennem man kunde følge Flodens
Bugtninger som en mørkere grøn Linie, der dannedes af
Sivbælterne langs begge dens Bredder. Længst bagude hævede den
store Pagode sig majestætisk og ensom med sine skinnende
Buer og Smaaspir som et samlet straalende Billede paa
tropiske Bjerges Herlighed. Man havde absolut intet andet at
tage sig for end gnaveni at vente paa Resten af Ladningen,
der blev sendt ned ad Floden med den højeste Grad af
Uregelmæssighed. Det stod en frit for at finde Trøst i den Tanke,
at naar alt kom til alt, betød dette Stadium med alle dets
Ærgrelser, at Afrejsen fra dette Land endelig var nær
forestaaende.

Vi skulde begge prøve den Fremgangsmaade, Hermann og
Jeg, og der var en vis stiltiende Kappestrid mellem de to
Skibe med Hensyn til hvilket, der først vilde blive færdigt.
Vi fulgtes ad Side om Side næsten lige til det sidste, men da
vandt jeg, fordi jeg personlig gik op til Mægleren om
Formiddagen og meldte mig klar, medens Hermann, der altid
var længe om at bestemme sig til at gaa i Land, først kom
op paa Konioret sent ud paa Eftermiddagen. Der fik han at
vide, at mit Skib var først til at blive bugseret ud den
følgende Morgen, og jeg tror nok, han svarede, at det hastede
ikke med ham. Det passede ham bedre at komme af Sted den
følgende Dag.

Den Aften sad han om Bord paa Diana med de runde Knæ
vidt ud fra hinanden, medens han røg stærkt og stirrede frem

for sig. Med ét gav han Niecen Ordre til at bringe Børnene
Taifun. 10


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free