Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a
FALK 161
Det var løjerligt, at han altid skulde snakke op om sine
private Anliggender. Denne Forandring i hans Livsførelse
maa have staaet for ham som en fuldstændig ny Epoke. Han
skulde jo ogsaa skille sig af med Diana! Det Skib havde han
i mange Aar gjort Tjeneste i. Saa arvede han det, vistnok fra
en Onkel, om jeg husker rigtigt. Og nu stod Fremtiden for
ham, mægtig og hemmelighedsfuld. Han kunde ikke andet
end overveje og søge at forestille sig, hvad der vilde komme,
og han var i den Sindsstemning, hvori man befinder sig
Aftenen før Paabegyndelsen af et risikabelt Foretagende. Han
sad og rynkede Brynene og bed sig i Læben, og paa én Gang
begyndte han saa smaat at give ondt af sig.
Et Øjeblik kunde jeg næsten ikke lade være at more mig,
da jeg opdagede, at han lod til at forestille sig, at jeg kunde,
skulde eller burde have faaet Falk til paa én eller anden
Maade at erklære sig. Det var ufatteligt, at han kunde tænke
sig det, og jeg fandt det løjerligt. Men saa blev jeg irriteret
over al den Taabelighed, der var over det hele. Jeg svarede
gnavent, at jeg ikke havde lagt Mærke til noget, men var der
virkelig noget paa Færde — og Hermann lod jo til at være vis
i sin Sag — saa syntes det hele mig at være endnu værre.
Det var mig umuligt at sige, hvad Fornøjelse Falk kunde
finde i at holde Folk for Nar paa den Maade. Jeg ansaá det
imidlertid for min alvorlige Pligt at advare ham. Jeg havde
fornylig faaet at vide, sagde jeg, at der var en Mand, der var
blevet taget ved Næsen paa ganske den samme Maade, og
det var ikke ret længe siden.
Alt dette blev sagt halvhøjt, og Schomberg, der nu var
Fortvivlelsen nær paa Grund af vor Hemmelighedsfuldhed,
gik ud af Stuen og slog Døren i efter sig med et Brag, der fik
os til at fare op fra Stolene. Enten var det dette eller ogsaa
det, jeg havde sagt, der gjorde Hermann vred, Han tog sin
Hat uden videre Formaliteter, og jeg raabte efter ham:
„Følg nu mit Raad og lad Falk betale, fordi han har
ødelagt Deres Skib. Det er ikke rimeligt, at De faar noget som
helst andet fra ham.“
Da jeg senere kom om Bord paa mit Skib, var
Styrmanden stadig stærkt optaget af Morgenens Oplevelse.
„Jeg saá, at Slæbedamperen kom tilbage fra Yderreden
Tajfun. u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
