- Project Runeberg -  Tajfun /
173

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 173

Jeg bevarede min Aandsnærværelse. „Hvad er det,
Schomberg,“ udbrød jeg, „der er nogen, der slaar Deres Ruder ud.
Vil De ikke sige til en Boy om at komme her ud med et Spil
Kort og et Par Lys? Og saa to Glas Kognak og Vand,“

Han blev straks neddæmpet, da han fik en Bestilling. Det
var jo Forretning. „Ja vel,“ sagde han umaadelig lettet. Det
smaaregnede, og nu og da kom der et lille Vindstød.
Medens vi ventede paa Lysene, sagde Falk som for at begrunde
sin Uro et Øjeblik i Forvejen: „Jeg blander mig aldrig i
andres Anliggender, og jeg giver ikke Anledning til Snak. Jeg
er en hæderlig Mand. Men denne Fyr her har altid noget
galt for og faar aldrig Ro, før han faar nogen til at tro paa
det, han siger.“

Det var det første Kendskab, jeg fik til Falk. Hans Ønske
at blive anset for hæderlig og at være som enhver anden var
det eneste Hensyn, han syntes at tage til det menneskelige
Samfund, Fraregnet dette kunde han for den Sags Skyld
lige saa godt have været én af en hel Hjord og ikke et Individ
i et Samfund. Det var ikke Egenkærlighed, men kun
Selvopholdelse, der var hans Maal. Egenkærlighed forudsætter
Bevidsthed, Valg og andre Menneskers Tilstedeværelse, men
hans Instinkt ledede hans Handlinger, som om han var den
sidstlevende af Menneskeslægten, der vaagede over Loven om
Selvopholdelse som den, der vogter en hellig Ild paa et Alter.
Jeg vil ikke dermed sige, at det vilde have tilfredsstillet ham
at leve nøgen i en Hule. Det var tydeligt nok, at han var et
Produkt af de Vilkaar, han var blevet født til. Uden Tvivl var
Selvopholdelse ensbetydende med Opretholdelsen af disse
Vilkaar, han var blevet født til. Men egentlig betød det noget
langt simplere, naturligere og mægtigere. Hvorledes skal jeg
udtrykke det? Det betød Bevarelsen af hans Legemes fem
Sanser — taget saa vel i den snævreste, som den videst
omfattende Betydning. Jeg tror, De snart vil indrømme det
rigtige i denne Opfattelse. Medens vi stod ved Siden af
hinanden derude paa den mørke Veranda, var jeg imidlertid ikke
naaet til at bedømme noget — og jeg nærede heller ikke noget
Ønske om at gøre det. Det varede en Tid, inden de Lys kom.

„Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg ønsker, vi skal spille
Kort,“ sagde jeg i et Tonefald, som om vi begge var enige.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free