Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 JOSEPH CONRAD
landet paa den anden Side af Rio Gila. Jeg har set det Land,
der var en Ingeniør i Mazatlan, der tog mig med for at føre
Tilsyn med Vognene. En Sømand kan bruges til alt muligt.
Det hele er en Ørken derovre — Jorden er fuld af dybe
Revner og Spalter, hvis Bund man ikke kan se, og Bjergene staar
lige op som høje Mure og Kirkespir, blot hundrede Gange saa
høje. Dalene er fulde af Klippeblokke og sorte Sten. Der er
ikke et Græsstraa at se, og jeg har aldrig i noget andet Land
set Solen saa rød i sin Nedgang som dér — blodrød og vred.
Det er smukt.“
„Der vil De vel ikke over igen?“ spurgte hun stammende,
Han lo lidt. „Nej, det er et forbandet Guldland. Jeg
kunde til Tider gyse blot ved at se mig omkring — og De maa
huske, at vi var mange, men disse Gambucinoer gik alene. De
kendte det Land, før nogen anden havde hørt om det. De
havde ligesom særlige Evner til at finde Guld, men det lod
ikke til, de brød sig om det. De kunde finde et eller andet rigt
Sted og saa fortsætte deres Vej, maaske tog de saa meget, at
de kunde holde sig lystige en Dag, men saa drog de videre.
De blev aldrig længe, hvor der var Huse, de havde hverken
Hustru eller Børn, Hjem eller Venner. Man kunde ikke være
Ven med en Gambucino, de var altfor rastløse — i Dag her,
og Gud maatte vide, hvor de var henne i Morgen. De fortalte
aldrig nogen om deres Fund, og man har aldrig truffet en rig
Gambucino. Det var ikke Guldet selv, de brød sig om, og de
fandt ikke Ro noget Sted, den Kvinde var ikke født, der kunde
holde en Gambucino fast i længere Tid end en Uge. Visen
handler om en smuk Pige, der gjorde, hvad hun kunde for at
holde fast paa sin Gambucino Kæreste, saa han kunde skaffe
hende Masser af Guld. Jo, pyt! Han stak af, og hun saá
ham aldrig mere.
„Hvad blev der af hende?“
„Det siger Visen ikke noget om. Hun græd vel lidt. Men
saadan var de; et Kys og saa af Sted. Det er det at søge efter
noget — undertiden tror jeg, at jeg selv er en Slags
Gambucino.$
„Der er altsaa ingen Kvinde, der kan holde Dem fast,“
begyndte hun tappert, men Stemmen skælvede, inden hun fik
talt ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
