- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
36

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var det dog et Slags Tegn paa, at man var rede til at ofre alt.
For Nordboerne derimod stod endnu Tæpper – eller "Tapeter"
som de kaldtes – som noget overordentligt, der kun kunde
bredes paa Loft og Vægge, Bord og Seng, men ikke var til at træde
paa. I enkelte Folkeviser, hvor Masterne var af Guld og Sejlene
Silke, kunde sligt vel forekomme, som naar det om Dronning
Dagmars Ankomst hed:

         Der var Silke og Skarlagen rød
         Saa vidt paa Jorden udbredt.
         Dagmar fulgte baade Fruer og Møer,
         Hun blev paa Riberhus ledt.

Eller om hendes samtidige i Sverige, Elin Sverkersdatter:

         Saa snart da blev den sorte Jord
         Med Silke og Sindal bredt,
         Det var de tre Kongebørn,
         Blev til deres Moder indledt[1].

Men i Virkeligheden forekom ikke sligt. Den eneste Lejlighed,
saa vidt vides, ved hvilken i det 16de Aarhundrede Tæppe
i Danmark er blevet anvendt i det Frie ved Bryllupsfærd, var,
da Christian den Anden og hans unge Brud "mødtes i
Marken" ud for "Hvidøre", og begge, som vi tidligere har omtalt,
stod paa et Gyldenstykkes Tæppe, der var bredt paa den
dyngvaade Jord.

Men fra Anvendelsen af sligt et enkelt Tæppe til at beklæde
en hel Vej hermed fra Hjem til Kirke var der et langt Spring.
Det højeste nordpaa denne Skik naaede i det 16de Aarhundrede
var til Stralsund, hvor det fortælles om Borgmester Wulf
Wulflams Enke, at hun, betagen af Højhedsvanvid, lod ved sit andet
Bryllup brede et Stykke engelsk Klæde fra Hjemmet til Kirken.
Men at hun ikke var som andre, eller blot ved sine fulde fem,
behøver man kun at høre Datidens eget Vidnesbyrd for: End
ikke i Løndom kunde hun være naturlig, men havde i sit
hemmelige Gemak en lille Kurv med fint, blødt, rigaisk Hør[2].

*




[1]
Sv. Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III, 255 (V. 43) og
275 (V. 28 og 29).
[2]
G. Freytag: Bilder aus der deutschen Vergangenheit I (2te Aufl.)
S. 253.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free