Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det Fællesindtryk, som Brudetoget fremkaldte med al sin
Støj og Forvirring, svarede nærmest til et Fastelavnsoptog.
Med aabent Øje herfor lod da ogsaa Biskop Palladius en Brudetale
handle om, at her var andet og mere end en Fastelavnsleg[1].
Dobbelt nær laa dette Indtryk, naar Brylluppet, hvad jo ofte var
Tilfældet, holdtes paa selve Fastelavnssøndag[2].
Under slige Omstændigheder bliver det forstaaeligt, at
Tilskuernes Optræden ikke altid var godartet. Hvor Brudetoget
bestod af Egnens eller Byens egne Folk, veg Mængden naturligvis
villigt til Side eller forlangte vel blot, som endnu i Smaaland,
at Bruden ved Ankomsten til Kirken skulde standse og dreje
sig et Par Gange langsomt om, medens Følget gav Plads, saa at
hun kunde ses fra alle Sider[3].
Men hvor Bryllup mellem
udenbys holdtes i Købstad, kunde Færdselens Spærring og Synet af
lutter fremmede med uvant Maade at være lystige paa maaske
nok med lidt Uheld fremkalde knubbede Ord eller et Par Puf.
Her gjorde Rytterne, der fór frem og tilbage, vedligeholdt
Forbindelsen og dækkede Togets Sider, paaviselig Nytte.
Paa dette Punkt tog Lovgivningen saavel i Danmark som i
Tyskland Brudetogets Parti. Medens der vel udstedtes en
Mængde Forordninger for at hemme Overdaad i Optoget, gik
man her som hist ud fra, at ved Sammenstød maatte Uretten
være paa Tilskuernes Side. Christian den Fjerde forbød under
Fængsels Straf "alt ubudent Pak" at trænge paa, raabe og
snakke[4].
I Nienburg i Tyskland paalagdes det, saafremt
"uvittige Folk" viste sig uforskammede, især i Kirken, da at drive
dem bort med Knipler[5]. I Leipzig derimod synes man paa
Trediveaarskrigens Tid tilsidst at have maattet finde sig i det
uundgaaelige. Det omtales her som en sædvanlig Efteraars-Landeplage,
at alskens Pak rotter sig sammen, stiller sig i Vejen for
Brudetog i Gaderne og paa Kirkegaarden, laver Trængsel, naar
Fruerne og Jomfruerne kommer, hvem de haaner med uhøviske
Ord og utugtige Fakter, saa at det er "en Gru for Gud og den
ærbare Verden"[6].
Naar Skaren endelig naaede til Kirken, optraadte den ikke
allevegne ens, men Sikkene havde ofte selv i Naboegne
udformet sig forskelligt. Som en af de ældste maa vistnok den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
