- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
38

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betegnes, der holdt sig længe i enkelte Egne af Norge ligesom
ogsaa paa den engelske Ø Man, at Brudetoget ikke straks gik
ind i Kirken, men først vandrede rundt om denne, stundom med
Musiken delt efter Kønnene: Trommer foran Mændene, Piber
foran Kvinderne[1]. En
Grundforskel dannede i det hele Musikens Optræden,
og denne hidrørte atter fra forskellige Betragtningsmaader,
der alt i den katolske Tid synes at have gjort sig gældende.

Sagen var, at al denne Musik og Støj og Svingning med
Fakler kunde synes forargelig, ja ugudelig, nu da man befandt sig
paa Kirkens Grund, hvor Vorherre nok skulde vide selv at holde
de onde Aander borte. Saaledes set burde da al Musik og Larm
øjeblikkeligt ophøre, saa saare man var kommen over
Kirkegaardsristen. Paa den anden Side var det jo gammeldags Skikke; sligt
Spektakel lød nu en Gang godt i Folks Øren; og desuden var de
fleste Mænd berusede og ikke nemme at tale til Rette. Det var
da vistnok rigtigst ikke at sætte haardt imod haardt, men heller
søge at døbe Skikken: lade Piberne blæse Salmer og
Blusholderne plante Lysene foran Kirkens Alter.

Gled saaledes den katolske Opfattelse ganske naturligt ud i
to modsatte Retninger, der dog begge virkede dæmpende, om
end i forskellig Grad, saa synes Reformationen ved dens første
Fremkomst saavel i Tyskland og England som i Skandinavien
at have givet sig Luft i ubændig Overdrivelse. Hvilken Svir for
drukne at dundre løs med Trommer og Bøsser paa Kirkegaarde
og i Vaabenhus, og se de ængstelige Munke sky vimse om i
Frygt for, at Brudetoget skulde ende med Billedstorm! Baade
fra Tyskland og England meldes der om, hvorledes
Brudeskaren, naar den rykkede ind i Kirken, bragte fuldstændig
Forvirring herinde og overdøvede med sin Larm og Musik alt, hvad
der hed Gudstjeneste[2].

Luther synes at have set mildt paa denne folkelige Festform
og fremhævet dens Betydning for Ægteskabets Offentlighed:
"Vi handle ikke i det skjulte med Ægtestanden, men føre
Bruden med Pauker og Strengespil, med Fakler og Glædesblus
baade til Kirke og Brudeseng, paa det at Ægtefolk maa ærligt
komme sammen og intet Bedrag ske"[3]. Og det første Kuld
lutherske Præster delte vistnok hans Mening. Der kunde uden Tvivl


[1] Se f. Eks. Thott. Mnscr. no. 1719,
4to (trykt i Uddrag i Folkevennen, Kristiania 1859. 8de Aargang.)
Om Man se John Brand: Popular antiquities of Great Britain, by
W. Carew Hazlitt II. (London 1870.) p. 105.
[2] E. Sarcerii Buch vom heil. Ehestande.
(Lpzg. 1553.) Fol. Bl. 103. -- "The Christen state of Matrimony"
1543, p. 48, anført i John Brand: Popular antiquities of Great
Britain, by Carew Hazlitt II. (London 1870.) p. 103.
[3] Joh. Schuward:
Ehrenfackel d. keuschen ehel. Leben. (Lpzg. 1585.) Fol. p. 64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free