Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Skik, der først veg, var Salvningen og Kroningen.
Det hedder vel endnu i et Opbyggelsesskrift fra Aar 1633,
"at bære Kroner paa Hovedet hører Herrer og Konger, Brude
og Brudgomme til"[1].
Men det oprindelige og betydningsfulde
heri, at slig Salvning og Kroning skulde foregaa ved Alteret
under Brudemessen, var vistnok allerede da i Reglen afskaffet
og afløst af det rent ubestemte, at Brudgommen paa sin
Hædersdag – enten ved Kirkegangen eller under Maaltidet –
smykkedes med en Krans, der hos de rigere kunde være en
Perlekrans[2].
Med Brudestolen foregik den første afgørende Forandring,
da man tillod at benytte den, førend Brudemessen var begyndt.
Men fristende var dette, da jo Brudeparret efter Vielsen, naar
den egentlige Søndagsgudstjeneste skulde til at foregaa, stod
underligt tilovers paa Kirkegulvet og aabenbart trængte til en
hæderlig Plads, hvor de kunde trække sig tilbage. I mange Kirker
blev det da Skik, at Brudeparret straks efter Vielsen gik op og
satte sig i Brudestolen ved Alteret og her, ofte med Ryggen mod
Menigheden, overværede Prædiken og den øvrige Gudstjeneste.
Men var man naaet saa vidt, laa det nær at anbringe
Brudestolen paa en lidt mere hensigtsmæssig Plads og f. Eks. vælge
hertil et af de forreste Stolestader enten paa Mands- eller paa
Spindesiden. Her kunde Brudeparret træde lige ind og under
Prædiken sidde forrest, men dog som de andre.
Hermed var Brudestolen trukken ned, baade hvad Tid og
Rum angik. Den benyttedes nu ikke blot i Utide før
Brudemessen, men stod ikke længer paa den ægte Hædersplads ved
Alteret. Hvad Udsmykning angaar, var det alt gaaet til agters
lige fra Reformationens Indførelse, da Kirkens Hynder og
Tæpper forsvandt med det meget andet, og det nu overlodes
Lægfolk, Brudeparrets nærmeste, at smykke Brudestolen. At Lysten
hertil dog endnu har været stor, kan ses af Christian den Fjerdes
Forbud mod at pryde Brudestol med andet end med "flamske
Hynder og Tæpper, som en ærlig Borger selv kan formaa"
[3].
Det klareste Udtryk for Brudestolens forandrede Betydning
var dog Christian den Fjerdes Befaling, at "Tjenestepiger og de,
ringere Formue have, skal ingen Brudestol redes"[4]. Denne
Bestemmelse var et Led med i Rækken af de Hindringer, som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
