- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
67

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alteret. Med passende Nidkærhed vaagedes der over denne
Rangfølge, og den gav evig Anledning til Splid, da Ordenen jo aldrig
var ens, men Rangen hver Gang, i det mindste for en stor Del
afhang af, i hvor nært Slægtskab vedkommende stod til
Brudeparret.

Disse fast udprægede Former ramtes paa een Gang af
Reformationens alt overskyllende Vande. Ingen, der kender den
Hensynsløshed, hvormed Kirken nu blev plyndret, kan fortænke de
Mænd, der blev satte til at varetage de nye Præsters Tarv, i, at
de søgte at redde for disse blot nogle Smuler til Livets Ophold.
Og her laa det da nær at paastaa, nu da "Kirken" var
Gud-veed-hvor, at hver enkelt Præst var dens Arvtager, hvad
Brudemesse-Ofret angik.

Et Øjeblik saa det i Danmark tvivlsomt nok ud med Udfaldet
Særlig Almuen syntes ikke at kunne forstaa, at disse "danske
Præster" skulde være Vorherres Stedfortrædere, og mente
derfor, at man burde indskrænke eller endog helt ophøre med
Brudeofret. Vanens Magt og Kirkeordinansens faste Greb i
Styret holdt dog Forholdene sammen. For at sikre Præsterne
Indtægten bestemtes det, at Ofret skulde erlægges, ikke efter
Gudstjenesten, naar Menigheden var ved at bryde op, men "først i
Messen, straks Epistlen er læst"[1]. Og for at ingen skulde være
i Tvivl, fastsattes det samme Aar, 1539, i forskellige Landsdele,
hvilket Offer der var det mindste, som en Brud maatte give for
sin "Brudevielse". Taksten var forskellig og synes at have rettet
sig efter Landsdelenes Velstand og gammel Skik. I Skaane f. Eks.
ansattes Brude-Ofret til fem Skilling til Præst og een Skilling til
Degn[2];
i Halland derimod kun til tre Skilling til Præsten "eller
ogsaa en Altermad efter hendes egen Villie", hvilken Altermad
senere bestemtes som: en Kage, en halv Gaas eller et Faarelaar
[3].

Ordningen, som den her i første Skynding var foretagen, led
dog af Mangler. Vel havde man faaet fastslaaet, at Menigheden
fremdeles skulde betale Offer, og det baade "Højtidsoffer" og
"Hædersoffer"[4]. Men Tidspunktet for Betalingen, lige naar
Prædiken skulde til at begynde, var stødende valgt, især ved
Bryllup, hvor netop gammel Skik krævede, at Ofringen skulde
være "Brudemessens" Afslutning. Nu tog det sig ud, som om


[1] Holger Rørdam: Danske
Kirkelove I. 99.
[2] Kirkehistoriske Samlinger IV, 711-12.
[3] Kirkehistoriske Samlinger IV, 716. -- H. Rørdam: Danske
Kirkelove, I, 144
[4] H. Rørdam: Danske Kirkelove I, 347.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free