- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
119

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nutidsforhold er der f. Eks. ikke i følgende Opfordring vistnok fra
en Fyns Biskop i det 16de Aarhundrede til hans Provster, naar
de som Køgemestre førte an ved Standsfællers Bryllup:
"Ihvorvel sand Munterhed og Glæde stammer fra Gud, saa kan dog
ogsaa Køgemesteren alt efter hans Snille og Ihærdighed selv
fremme den. Han kan f. Eks. tage Gæsterne fornøjeligt imod,
have et spøgefuldt Ord til hver især, idet han dog lemper sig efter
de enkeltes Alder, Værdighed, Gemyt og Væsen, og forresten
holde Skik og sætte Fart paa hele Selskabet saa vidt muligt ved
alskens Spas og Vitser. Kun maa han ikke gaa over Stregen"
[1].

En senere Tid har befriet Gejstligheden for disse Pligter og
hertil føjet en anden betydelig Lettelse: Præsten er selv fritagen
for at give med i Skaalen[2]. Anderledes i det 16de Aarhundrede,
da maatte Præsten yde sin Gave lige saa vel som de
andre
. Dette var et stort Skaar i knappe Indtægter, og ad denne
Vej fik en Del af det Offer, han havde modtaget for Vielsen,
Afløb igen. Dobbelt føleligt maatte dette være, efterdi Præsten
jo var selvskreven Gæst ved alle Bryllupper i Sognet, ja
Hædersgæst, der altsaa burde yde ordentligt i Skaalen ogsaa dèr, hvor
Ofret i Kirken paa Grund af Frændernes Fattigdom kun havde
været ringe. Muligt var der hist og her i Norden samme
Stemning oppe som i Rostock, hvor det Aar 1591 vedtoges af Raadet:
"De Herrer Præster skulle andre til godt Eksempel afholde sig
fra at give Brudegaver"[3].
Ve dog den, der forsøgte at
gennemføre dette og som Præsten Sone Lauritsen i Middelfart Aar 1597
faldt paa, helt at udeblive fra alle Bryllupper, "efterdi hans Pung
det ikke kunde taale". Menigheden klagede til Bispen herover,
og erklærede sligt for at være "dennem en Foragtelse". Han
havde jo nemlig lovet at ville hædre og ære dem alle, men saa
at udeblive, hvergang det var Hæders- og Æresdag for en af
dem, det var ikke at holde sit Løfte[4].

For Bisper og de Gejstlige, til hvilke der stilledes de største
Krav, kunde saadan Skaalgivning blive en dyr Historie, ikke
mindst naar de – som Biskop Hans Mikkelsen i Fyn synes at
have haft for Skik – lagde to Rosenobler (32 Kroner) i Skaalen
[5].
Man kan da egentlig ikke fortænke Professorerne ved
Københavns Universitet, der jo agtedes som en Art Gejstlige, i, at de
gerne sørgede for, naar de indbødes til Bryllup, at blive


[1] Kirkehistoriske Samlinger, 3. Række, V. 815.
[2] Se f. Eks. C. C. Lorentzen:
Et Bondebryllup i Sundeved, Dansk Maanedsskrift 1859, II, 359.

[3] Revidirte Hochzeit vnd Kindelbiers
Ordnung des Rahts zu Rostock 1591, Bl. A4.
[4] J. Madsens
Visitatsbog, udg. af Crone, S. 371.
[5] Hans Mikkelsens Diarium, 10 November 1630, 30 Maj 1632;
Mscrpt. Kall. no. 81, Folio.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free