- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
144

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig ubekvemmeligen se enten for eller bag, bøde to Tønder Øl
og til de fattige i Bøssen een Mark."

Forskellige fra disse Smaaforseelser var naturligvis de
virkelige grove Brud paa Ordenen, som straffedes haardere. Ogsaa
her fandt man sig dog opfordret til en ret betegnende Ompostering
og Nedsættelse. Tidligere var Bøden for i Vrede at drage Sværd
indenfor Kompagniet fire Tønder Øl og et halvt Pund Voks.
Derimod straffedes det endnu haardere, nemlig med en halv Læst
Øl og et halvt Pund Voks, virkelig at fornærme en Broder eller
Gæst ved "at slaa ham Pust eller Kindhest, eller tage ham ilde
om hans Næse". Nu stilledes begge Forseelser lige – at drage
Kniv og Sværd og at give paa Øret eller tage ilde om Næsen –
men samtidigt nedsattes Bøden til fire Tønder Øl og en Mark
til de fattige[1].

Tog det sig saaledes ud, hvor Adelsmænd, Fruer og Jomfruer
færdedes, er det let forstaaeligt, at Jævnmaalet maa sænkes,
hvor Talen var om Selskabelighed af mere blandet Art
(Fig. 21). Vi besidder endnu en spøgefuld Efterligning af Datidens
Selskabsregler, skrevet med en Haandskrift fra Slutningen af det
16de Aarhundrede og af den ukendte Forfatter ikke uvittigt
betegnet – i Lighed med den ovenomtalte, forbedrede Udgave af
Danske Kompagnis Love – som "en nylig korrigeret, forbedret
og flittigen overseet" ældre Gildeskraa. At det hele skal være
Spas er tydeligt nok; men medens Forfatterens Vittigheder næppe
morer os saa meget som hans Samtid, skønner vi des mere paa
en i sig selv trættende Form for dem: at han opregner en Mængde
ligegyldige og ufrivillige Ting som strafbare, thi just herved maler
han uden at ane det et værdifuldt, baade sandt og levende Billede
af Datidens jævnere Selskabelighed. Om Forholdene ved Bordet
hedder det:

"Her skal være forbuden Raaben og Skrigen, Banden, Pukken,
Snurren; mærker saadant! Ingen maa give hinanden Kindhest
med knyttet Næve, heller Slag paa Mund med flad Haand.
Ingen maa støde hinanden i Siden med Albuen eller i R....
med Foden eller Knæet, ej heller at maa bruge Næsekneb,
Ørenip, Haardræt, Spytten, Biden, Støden, Fosen, Murren,
Knurren, onde Øjne, Tænder at skære, at hviske bag ud, at se paa
Sned, at lee som Hunde leer ad Svin. Ej heller maa nogen sætte


[1] Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 158-74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free