- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
145

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Hat paa Snur med vred Hu, snyde ilde af Næsen, sidde med
Haanden under Kinden og tænke ondt, nævse sig i Sædet, eller
stryge sit Haar op paa Hofvis. Ingen skal eller maa fordriste sig
til at krybe under Bordet og bide sin Jævnkristen i Benet, saa
maa og ingen sætte sin Jævnkristen paa Bænken, at Tarmene
runge i ham, men taler hinanden skjelligt til! Gaar ud og ind paa
Ærens Vegne, og lader Piger være ufandsede og ubagvadskede!
seer Husbondens Tingest tilgode, gaar vel fra Døren, saa vi ikke
stedse gaa over Skoene! Ingen af Kvindfolkene maa sidde
hemmeligen paa Bænken og lade en Balle Vand eller to løbe fra sig,
men gaa ud af Døren, naar Behov gøres. Ingen maa dutte sin
Jævnkristen noget paa, undtagen han veed skjellig Aarsag dertil.
... Ingen maa heller tage Knappenaale af Pigernes Trøje eller
Naalepuder og siden stikke skæmtevis i Bagen eller andetsteds.
... Der maa ej heller nogen hidse Hundene sammen i Stuen
eller paa Gulvet, for Rædsel eller usund Lugt og Røg"[1] o. s. v.

*



Det Indtryk, som man ved de ovenanførte Regler faar af
Selskabstonen, kunde ved første Øjekast forekomme ensidigt og
overdrevent. Det bekræftes dog ved Udlændinges
overensstemmende Beretninger. Som Vidner her egner Tyskere sig
ikke til at afhøres, da Forholdene hos dem selv næppe var et
Haar bedre; hvorimod Hollændere, Englændere og Franskmænd
i stigende Grad var forvænte hjemme fra og derfor maatte have
aabent Øje for Forskellen.

Grovest i Omtalen er Hollænderne, der lignede os mest.
"Det er ikke muligt for Danske, især Adelsmænd", siger
Christian den Tredjes Livlæge, Cornelius Hamsfort, "at holde et
Bryllup, uden at den ene maner den anden saalænge til at drikke
og selv gør Besked, indtil de med Tugt at melde spy Øllet igen,
og i Tjeneres og Gæsters Nærværelse uden mindste Skam
besørge andet under Bordet. Og naar en, halvt eller helt
bevidstløs, maa bringes til Sengs, saa vækker dette en uhyre Jubel, og
giver Anledning til Skoggerlatter"[2].


[1]
Danske Samlinger, udg. af Chr. Bruun, O. Nielsen og A. Petersen,
III, 224-25.
[2] Scriptores rerum Danicarum
III, 285-86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free