- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
164

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Brudedansen - 8. Sang til Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her øverste og eneste Dommer. Kun hvor "Dødslag" var sket,
kunde fraværende Slægt og Venner uden Anstød kræve Bøder
for den dræbte.

Jævnsides med den Opfattelse, der i Jylland f. Eks. holdt sig
langt ned i det 18de Aarhundrede, at "et Bryllup uden
Slagsmaal duede intet"[1], maatte der dog nødvendigvis efterhaanden
udvikle sig en sindigere Betragtningsmaade. Det var et Udtryk
for denne, naar i flere Egne Kampen om Brudgommen og
Bruden gik over til at afgøres ikke ved Styrke, men ved List. Som
Eksempel herpaa kan nævnes Skikken, som den har udviklet sig
i Faldborg Sogn og maaske flere andre Steder i Nørrejylland:
Under Brudedansen søger en gift Mand og en Kone at sætte en
rød, strikket Hue og et sort Tørklæde, som de bærer skjult hos
sig, uventet paa Brudgommens og Brudens Hoved. Lykkes dette,
erklæres disse for nu at tilhøre de giftes Lag og maa danse en
egen Dans, iførte det nye Hovedsmykke. Selv under denne langt
mildere Form siges Skikken dog fremdeles at have voldt ofte
blodige Slagsmaal, hvorfor den dèr i Egnen nu næsten helt er
afskaffet[2].

*


8



Naar Brudedansens anden Del var omme, og Tiden ikke altfor
fremrykket, vendte Gæsterne og Brudeparret, selv om dette paa
Skrømt var blevet bragt til Sengs, alle sammen tilbage til Salen
eller Storstuen for at begynde den egentlige Dans.

Denne afveg betydeligt fra, hvad vi nu forstaar herved. For det
første udførtes den endnu paa ældgammel Vis til Sang. Dette
maa dog ikke opfattes saaledes, som om den ledsagedes blot af
Menneskestemmer, tværtimod ved et ordentligt Bryllup paa
Raadhuset eller Kompagniet havde "Legeme" oppe paa
"Piberbænken" nok at gøre, Trommerne rørtes og Piberne skar
igennem, saa det var en Lyst. Men det var alt kun Ledsagelse til de
dansendes Sang, og Lederen af det hele var ikke Orkesterdirigenten,
men Fordanseren paa Fløjen, som selv sang for, eller som
det hed: "gav en Vise for i Dansen"[3].

Hvad han sang, var af den rige Skat af Viser, der var digtede


[1] Samlinger til jydsk Hist. og
Topografi II, 316.
[2] Samlinger til jydsk Hist. og Topografi IV, 39.

[3] Petrus Palladius:
En Visitatz Bog, udg. af Svend Grundtvig. S. 35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free