- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
170

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Derved da glædtes de andre smaa Fugle
         Og sjunge hver med sin Stemme.
         I Lunden var Fryd og Fuglesang,
         Alt der som Ørnen var hjemme.

Eller videre:

         Bort da fløj den gamle Ørn,
         Alt med sine Unger saa smaa.
         De andre Fugle, de bleve saa vilde,
         De vidste dennem ingen Raad.

Ingen kunde tage fejl af det Haab, der glødede under Asken i
følgende Ord:

         Nu sidde alle de andre Smaafugle
         Og tie saa kvær som Stene.
         De have nu mist deres dejlige Sang.
         – Vil Gud, de faa hannem igen.

Eller den brændende Hengivenhed og Smerten i Slutningsordene:

         Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
         Som flyver over vilden Hede!
         Han veed sig hverken Ly eller Led,
         Hvor han tør bygge sin Rede.
         – Men Ørnen bygger i Fjeldet ud.

Endnu halvt hundrede Aar efter kunde en Udgiver – Anders
Sørensen Vedel – ikke lade være med at tage Parti, men
vedføjede haanligt: "med Viser vinder eller taber man hverken
Land eller Riger; der hører alt mere til"[1] Hvilken Brandfakkel
maa da Visen ikke have været for Samtiden, fængende i dem
alle, som de mødtes til Festen fra Landets forskellige Egne, hvad
enten de nu som Henrik Gøye og hans Parti var gamle Kong
Christians tro Mænd, eller som de fleste af Adelen hans
forbitrede Modstandere! En Vise som denne sprængte alle
gammeldags Begreber om Sang til Dans. Strid maatte den tænde,
Forspil paa de flammende Lyn, der snart efter skulde gennemglimte
Grevefejdens lumre Uvejrsnat.

Omvendt, hvilken ny og fyldigere Forstaaelse faar vi ikke af
de kendte Ord, naar vi til Svar paa denne Christian den Andens
Vise hører en Forsanger af Frederik den Førstes eller Christian
den Tredjes Tilhængere istemme den gamle Sang om Kong
Didrik med følgende, maaske nye, i hvert Fald saa sejrssikre
Indledning:



[1] Samme Skrift
III, 667-70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free