Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvivle om, at Aaret begyndte, naar Dagene atter tog til,
Døgnet, naar Solen stod op.
Anderledes hos Beboerne af Flodbredderne ved Nilen, Eufrat,
Tigris, Indus og Ganges. Her var Solen langtfra den samme
milde Hersker som hist. I flammende Nidkærhed kunde den svide
Landet til Ørk og med sit skærende Lys blinde selv de fromme.
Aaret begyndte derfor hos enkelte semitiske Folk[1]
først, naar ved Efteraarsjævndøgn dens Rasetid var omme. Dag
og Nat var næsten altid lige lange. Men mindst det halve Aar
rundt var Natten Døgnets bedste Tid. Man længtes gispende efter
den kølige Nat, den Stund, hvor Solens Baal var slukt, og
Maanens mildere Lys bredte blidere Skygger. Enhver var derfor
fortrolig med Stjernerne paa den næsten altid skyfri
Nattehimmel, og særlig var Maanen Hvermands Ven. Den blev hos
mange Semiter til det vigtigste Himmellegeme, hvorefter man
alene bestemte Aaret. Døgnet begyndte med Nattens Frembrud.
Med Rette blev hos saadanne Folk Kuppelen, den stjernesaaede
Nathimmels Billed, til den skønneste Bygningsform.
Har vi Ret i vor Opfattelse, at Forholdet mellem Lys og Mørke
har været en af de vigtigste medbestemmende Faktorer i
Menneskehedens religionsdannende Virksomhed, saa var disse Egne
særlig begunstigede fra Naturens Haand. Tidligere end i de
nordlige Lande maatte Beboerne her vende sig fra Troen paa
Mørkets Magter til Troen paa Lysets. Men Vejen førte videre.
Thi Naturforholdene spaltede selve Lysriget ligesom i to
Verdener. Dagen den klare, blændende, brændende; og Natten,
hvor man saa dybere og længere, helt op i den funklende Kuppel.
Sligt ægger til Eftertanke. Intet Under da, at netop denne
Stribe af Jorden er i særlig Grad bleven nye Religioners Vugge.
Her fremspirede, os bekendt, først den assyrisk-babyloniske og
Ægypternes Religion, senere paa den forholdsvis snævre Grund
mellem Sinai, Galilæa og Mekka tre nye Livssyn. Paa lignende
Maade gik det Indoevropæerne, da de kom under samme Naturforhold.
Efter at de østligste Grene havde bosat sig i Iran og ved Ganges,
fremskød Zarathustras (Zoroasters) Lære hos Perserne, og i Indien
først Brama-Religionen og sluttelig Buddhas Lære, der den Dag i
Dag tæller de talrigste Tilhængere paa Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
