Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Troen paa Mørkets Magter ældst. Tidsregning et afgørende Fremskridt. Den ældste Uge "Fingerugen". Troen paa Himmellegemerne. Solens og Maanens forskellige Virkning i Nord og Syd. Striben fra Nilen til Ganges særligt frugtbar paa Religioner
- 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I al denne Frodighed er der en enkelt Religion, som paa en
mærkelig Maade lige fra dens Oprindelse indtil det 16de og 17de
Aarhundrede efter vor Tidsregning har vidst at paatvinge alle
andre sit Præg. Det er den assyrisk-babyloniske. Grunden hertil
ligger ikke i dens Lære i Almindelighed, der ikke overtraf de
samtidige i Renhed og staar under mange af dem, der fulgte efter.
Men Grunden er, at Anskuelsen af Himmellegemerne her var naaet
til en ukendt Højde, og det Verdensbillede, der har været det
fælles antagne indtil Kopernikus’ og Newtons Dage, her for første
Gang var fremstillet i sin ædleste, mest betagende Form.
*
Den assyrisk-babyloniske Religion er vanskelig at følge tilbage
til dens Udspring.[1]
Ligesom Landet var begunstiget
fra Naturens Haand, saaledes blev ogsaa Aandsudviklingen fremmet
ved stadige Tilskud af friske Kræfter. Omkring Aar 4000 før
Kristi Fødsel synes Forholdet at have været det, at en oprindelig
Befolkning, de saakaldte Sumérer og Akkader, hvilke sidste var
bosiddende ved Eufrats og Tigris’ Udløb i den persiske Havbugt,
blev stærkt trængt fra Vest og Øst af fremmede Folkeslag. Fra
Vest kom de sejrende Semiter. Mod Øst laa, i den sydvestlige
Del af det nuværende Persien, den ældgamle mægtige Stat Elam,
hvem Flodlandet vinkede. Selv fra Havet synes Folkesværme at
være trængte ind, rimeligvis Udvandrere fra det lykkelige
Arabien, hvis man ellers har Ret i paa denne Maade at fortolke
det gamle Gudesagn om Fiskemennesket, Oannes, der steg op fra
Havet og lærte Befolkningen højere Kultur.
Under slige Forhold maatte det gaa her som saa ofte. Idet
Folkene brødes om Herredømmet, bibragte de hinanden deres
religiøse Begreber. Hvad der var Religion hos de besejrede,
blev Overtro, blev Mørkets Gudekres hos Sejrherrerne. Uden at
vi i det enkelte kan sikkert udskille, hvad enhver har bragt,
viser Summen af det hele, den saakaldte assyrisk-babyloniske
Religion, os tydeligt nok ikke en enkelt Opfattelse, men en
trinvis Tankerække, en Religion i Vækst. Vi kan her følge den
gudsøgende Tanke paa et langt Stykke af dens Udviklings Vej
fra Mørket til Lyset.
[1] Den følgende Fremstilling støtter sig til
spredte Afhandlinger i Tidsskrifterne: Transactions of the Society of
Biblical Archæology (særlig vigtig er Sayce: The astronomy
and astrology of the Babylonians i 3dje Bind 1874). -- The Babylonian &
Oriental record. Vol I-VIII. -- Journal Asiatique. -- P. Jensen:
Die Kosmologie der Babylonier. (Strassburg 1890). -- Chantepie de la Saussaye: Lehrbuch der Religionsgeschichte I 331-40. -- Valdemar Schmidt. Assyriens og Ægyptens gamle Historie I 455-61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0022.html
