Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterladte Penge til en Begravelse og et derpaa følgende Skrald,
der skal spørges vidt og mindes længe, den døde til Ære.
Trangen til at mindes og hædres efter Døden er dog en
menneskelig. Mange vilde maaske mene at finde dens Spor ikke
blot i Lysten til en opsigtvækkende Begravelse, men lige saa vel
i Testamentets Legatbestemmelser. Denne Trang syntes lovligt
knapt aflagt i den katolske Tid ved Gaver til Kirken. Man søgte
da at imødekomme den ad dobbelt Vej. Dels blev de i Testamentet bestemte "Sjælegaver" uddelte til de fattige eller af Kirken
selv modtagne saa højtideligt og opsigtsvækkende som muligt,
ligesom "Sjælemesserne", der læstes til Tak herfor, ofte flere
Aar i Rad gentoges paa den paagældendes Fødselsdag eller Dødsdag.
Dels blev Testamentet selv oplæst i Kirken ved Begravelsen.
Dette var uden Tvivl en Skik, hvorved Romerkirken i sin Tid
havde føjet sig efter ældgamle, nordiske Retssædvaner med Hensyn
til Betingelsen for Testamenters Gyldighed. Men anvendt i
Kirkens Haand virkede denne Oplæsning ved Graven mægtigt. Den
blev en offentlig Hædersbevisning for den afdøde, tildelt af den
højeste Myndighed under gribende Omgivelser. Vel lød her ikke
Bifaldsklap, som naar ved Bryllupper en gavmild Skænk til de
nygifte opraabtes. Men den højtidelige Oplæsning, der ofte
ledsagedes af en kort Beretning om, hvem den afdøde var, og
hvad han havde virket, lød med en egen betagende Magt, en Ære
for den afdøde, Lægedom for Afsavn hos efterlevende, æggende
som et godt Eksempel for hver i Følget. Testamentets
Oplæsning i Kirken blev da det afgørende Vidnesbyrd, det
Kirkens "Testimonium", hvormed den ledsagede Sjælen fra denne
Verden over i den næste. Intet Under, at "Sjælegave" og
"Testimonium" stod i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede for
de flestes Sind som det væsentlige ved et Testamente.
Det lykkedes ikke de nærmest efterfølgende Slægter at frigøre
sig herfor. Vel afskaffedes Katolicismen, og Lutherdommen blev
Statskirke, men stadigt famlede man, hvad Testamenter angik,
om de gamle Forestillinger.
Det hørte da i hele det 16de Aarhundrede med til ethvert
sømmeligt Testamente, at deri bestemtes Gaver til Kirke,
Præster og de fattige. Gamle, ivrigt katolske Slægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
