Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Danmark, som f. Eks. Billerne, havde efter Reformationen ondt
ved at holde Trit med de nye Forhold. Det var ikke blot Mogens
Bille, der i sit Testamente af 1537 endnu betænkte en hel Del
forskellige Klostre, hvad der efter Reformationens Indførelse
maatte synes urimelig, da de jo nu ikke længer skulde tjene de
gamle Øjemed. Rigshofmester Esge Bille gjorde Aar 1551 ganske
det samme. Han ikke blot skænkede Gaver til adskillige Klostre,
men tilføjede: "Skal Priorissen i Vor Frue Kloster i Roskilde
have l Nobel og hver Klosterjomfru sammesteds l rhinsk Gylden.
Ligesaa i Sct. Peders Kloster i Lund"[1]. Andre Folk havde
lettere ved at finde mere tidssvarende Udtryk. Da f. Eks. Ludse
Hans Prytz’es laa syg i Helsingør 1592 og tilkendegav for
Øvrigheden, at hun gerne vilde gøre Testamente, forklarede hun
de fire Mænd, der i den Anledning sendtes til hende, "at hun til
et evigt Testament vilde efter sin Død udgive" 100 Daler til Sct.
Nicolai Kirke, 100 Daler til de fattige Husarme, til Magister
Søren Sogneherre og til Hr. Anders Kapellan 20 Daler til hver,
til Skolemesteren og Hørerne 10 Daler, og 10 Daler til alle
Peblingerne tilsammen[2]. Helt moderne, om end maaske
ikke fuldt saa kærkommen, var følgende Bestemmelse i Mogens
Henriksens Testamente af 1566: "Først giver jeg Helsingørs
Sognekirke opera Philippi Melanchthonis [Melanchthons Værker],
som er 4 volumina [Bind], og jeg selv har hørt dem mesten,
under alles vores Lærefader og Skolemester Philip Melanchthon.
Samme Bøger skulle lægges aabenbare i Koret i Kirken og i smaa
Lænker forvares. Kirkeværgerne skulle passe flittigt paa, at de
ikke bliver Kirken forvendte"[3].
Derimod tabte sig hurtigt en Gaveform, der i den katolske Tid
havde været meget almindelig og indbringende for Kirken. Det hed
den Gang hyppigt i Testamenter som saa: "Jeg giver til Vor Frue
Kirke i Ribe, hvor jeg ønsker min Grav ved Siden af min Broders,
min graa Hest med Bidsel, Saddel og Tilbehør"[4].
"Jeg vil begraves i Sct. Halvors Kirke i Oslo og lade indride
med mit stakkede Harnisk og en Hingst, og skulle mine Arvinger
løse den Hest og Harnisk med 40 Mark, om de ville, det halve til
Kirken og det halve til Klerkerne. Til Vor Frue Kloster giver jeg
to lødige Mark og at ride derind med en Hest og den Redskab dertil
hører, som mine Arvinger kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
