- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
19

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til skrøbelig Tynge maaske for dem selv, men til Lettelse for
hans Sjæl i Skærsilden. Man gled nu ind i den alvorlige, den
"Satans Tid", hvor det skulde kaldes Godgørenhed: "Fremmede
Stakler lod han fordre Præsten til i deres Sygdom, og efter
deres Død beskikkede han dem en hæderlig Jordefærd med
Kiste og andet"[1].

En Maade at betænke de fattige paa, der derimod synes at have
været i Tiltagende i det 16de Aarhundrede, var den at bestemme
Sjælegaver til alle dem, der stod i Tjenesteforhold til En.
Nu, da "Kirken" ikke længer paatog sig Omsorgen for de fattige
i samme Grad som hidtil, faldt det naturligt, at man især tænkte
paa de trængende, der havde staaet En selv nær. Det blev
almindeligt at give sine Folk et halvt eller et helt Aars Løn.
Fru Sidsel Bryske bestemte f. Eks. i sit Testamente af 1571, at
Skolemester Lucas og alle hendes Svende skulde have til Sjælegave
efter hende "et Aars Løn baade Klæder og Penge". Hver af hendes
Fruerstuepiger skulde have seks Alen Engelsk til en Kaabe, "lille
Karen" elleve Alen Engelsk til Kjole og Kaabe, "lille Maren" tre
Alen Engelsk til en Kjortel o. s. v. Derhos skulde "fattige Folk her
i Sognet" have 100 Alen Blaargarn, 100 Alen Vadmel og 100 Par Sko[2]. Under saadanne Forhold
kunde den, der gjorde Testamentet, især
naar han var syg, let komme til at glemme enkelte. Det blev da
Testament-Udførerens Sag at efterhjælpe sligt. Mogens Billes
Testamente f. Eks. var vel meget udførligt. Men dog maatte hans
Brødre Ove og Knud paa Svanholm 1538 udbetale baade Løn og
Sølvskeer som Sjælegave til ikke saa faa Personer, om hvilke det
hver Gang tilføjes: "thi Hr. Mogens havde inte betænkt ham udi
sit Testamente"[3].

Den største Post blandt Gaver til undergivne blev dog, hvor
Jordegods-Ejere eftergav deres Bønder Afgifterne. Hr. Mogens
Bille eftergav saaledes i sit Testamente 1537 sine fleste Bønder
et halvt Aars Landgilde, "mine fattige Tjenere i Sonnerup og
Englerup et helt Aars Skyld og Landgilde"[4]. Fru Pernille Oxe, Otto Ruds Enke, eftergav
1576 sine Bønder et halvt Aars Skyld og Landgilde[5]. Fru Sidsel
Bryske 1571 eftergav alle sine Tjenere et Aars Landgilde[6]. Rigens Hofmester Hr.
Esge Bille (1551) endelig drev det vistnok videst i følgende


[1] Niels Lauritssøn: Ligprædiken over
Niels Jonssøn Viffert. (Kbhvn. 1595). Bl. C 3.
[2]
Danske Magazin 4. Række IV 294-95.
[3] Ove og Knud Billes Registrering over Mogens
Billes Gods 1538. Danske Adelsbreve. Fasc 6.
[4] Danske Magazin
VI 52-53.
[5]
Vedel Simonsen: De danske Ruder II 110.
[6]
Danske Magazin 4. Række IV. 295.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free