- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
20

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestemmelse: "Alle mine Ugedagsmænd for alle mine Hovedgaarde giver
jeg frit og kvit for deres rette Landgilde de to første Aar"[1].

*



En ganske egen Art testamentariske Gaver dannede Erindringsgaverne.
I denne Henseende grebes det 16de Aarhundrede af en Lidenskab, der
kunde blive besværlig nok for den, der ved Begravelsen skulde
oplæse Testamentet, og næppe heller var de rette Arvinger kærkommen.
Man følte den mest ustyrlige Trang til at uddele Mindegaver. Al den
Gavmildheds Strøm, der tidligere bred og dyb var runden ud i Kirken,
splittedes nu, da den mødte Hindring, i et Delta af Smaagaver til
verdslige Personer. Ingen Slægtning, Ven eller Bekendt, høje og lave,
fra Kongen til den ringeste, ingen Modersjæl kunde vide sig sikker
for at blive betænkt med en Mindegave af en fjærntstaaende i hans
Testamente. Skikken har utvivlsomt haft sit Forbillede i Forhold fra
den katolske Tid, men den naaede en vild Overdrivelse i den lutherske.

De Gaver, der uddeltes, var i de allerfleste Tilfælde, Guld-
eller Sølvgenstande, meget ofte slet og ret Pengestykker. Rige
Folk borttestamenterede Guldmønter, Portugaløser, Rosenobler,
Henriksnobler, Engeloter, ungarske Gylden, rhinske Gylden og
deslige – mindre velstillede blot Sølvmønter – Dalere, Marker,
Hvider o. s. v. Det kom ikke saa meget an paa Mindegavens
Størrelse som paa Mængden af dem, der ramtes. Som de efterlevende
i Nutiden sender Visitkort om efter Begravelsen, sendte
man den Gang selv, i levende Live, Hilsen pr. Testament. Det
kom til at virke paa lignende Maade, idet Testamentet, naar det
oplæstes efter Kistens Nedsænkning i Graven, bar Vidne om,
at den afdøde med Tak havde tænkt paa hver enkelt.

Den, der hyppigst betænktes, var Kongen.
Fortegnelserne over Christian III’s og Frederik II’s Sølv-Bordtilbehør[2] med de omhyggelige Opgivelser
af, hvorfra hvert Stykke stammede, viser øs den mest brogede
Stimmel af Kredentser, Kander, Kruse, Stobe fra alle Landets
Hjørner, Arvegods efter Undersaatter, der havde betænkt Kongen.
Det forarbejdede Metal


[1]
Danske Magazin IV 239-43.
[2]
Danske Magazin V 360.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free